
Keld og Hilda slutter af med forrygende regnskab
LÆS OGSÅ: Keld Heick har foræret sin yndlingsguitar væk
De afsluttede karrieren i sidste uge, men Keld og Hilda Heick arbejdede hårdt lige til sidste strofe.
Det afslører tallene i det musikalske ægtepars anpartsselskab Heick Music.
Keld Heick, som runder 80 år den 24. februar, og Hilda på 79 formåede at skabe en indtjening på 1.995.288 kr. i indkomståret 2024/25, der sluttede 30. september.
Det er en forbedring på næsten 700.000 kr. i forhold til forrige år.
Hvor mange kunstnere på den alder kan matche sådan en præstation?
Keld og Hilda Heicks afskedskoncert
Ligesom forrige år ender bundlinjen i Heick Music med et overskud på over en million kroner efter skat.
Pop-duoen hæver et velfortjent udbytte på 500.000 kr.
Desuden har de det seneste år - indtil 30. september 2025 - hævet en løn på 270.730 kr. Tilsammen!
Der er masser af penge at drysse ud over rejsebureauer, restauranter, børnebørn og hvad der ellers skal til for at forsøde parrets otium.
Egenkapitalen i Heick Music er nemlig på 4,8 mio. kr. efter udbyttet er hævet.
Revisoren er ikke helt færdig med Heickerne. Der resterer endnu et regnskab, der dækker perioden fra 1. oktober 2025 til i sidste uge.
Men det må vi vente på lidt endnu.
