Annonce
Kendte9 timer siden

Keld og Hilda efter deres sidste koncert: Fantastisk og rørende

Efter 45 år på landevejen spillede Keld og Hilda i aftes deres sidste koncert nogensinde i Portalen i Greve, og det fik de store følelser frem.
Der var glæde og lettelse hos Keld Heick og Hilda Heick efter deres sidste koncert i aftes. 
Der var glæde og lettelse hos Keld Heick og Hilda Heick efter deres sidste koncert i aftes.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

Selv ikke de værste snedriver i årevis kunne stoppe publikum for at opleve Keld og Hilda en sidste gang.

Lørdag aften spillede de deres afskedskoncert i Portalen i Greve som et slags musikalsk talk show, hvor flere af vennerne fra dansktoppen kiggede forbi og sang med.

Bagefter kunne hovedpersonerne så endelig puste ud - efter 45 år - op fortælle SE og HØR om det store farvel.

- Det har været fantastisk og en rørende aften. Lige nu står jeg med en lettelse, for det er hårdt at skulle tage beslutningen, og nu står jeg her og er mat og glad. Jeg tror, det er godt. Det rørte mig, da Annette kom ind og sang, og det rører mig, at der kom så mange mennesker i det her modbydelige snevejr, lød det fra Hilda Heick, som i løbet af dagen var bange for, at de var nødsaget til at aflyse den store aften på grund af det voldsomme snevejr.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-02-07/_2HJ8920_preview.jpg
Michael Olesen gav den gas med Hilda på scenen i Greve.
 Foto: Hanne Juul

Gennemført blev det store farvel heldigvis, og det blev en aften, som Hilda ikke kommer til at glemme.

Annonce

- Der var så mange højdepunkter. Det var så dejligt at se vennerne som Birthe Kjær og Kirsten Siggaard. Og så kommer Michael Olesen, som er den sidste af af alle, jeg havde tænkt skulle komme. Jeg anede det ikke, og han er sådan lidt en søn for mig, forklarer Hilda om sin "Vild med dans"-partner, som også gav en svingom på scenen.

Beslutningen om at stoppe på toppen kom i begyndelsen mest fra Hilda, men efter en hektisk periode er også Keld helt med på, at guitaren nu skal stå derhjemme.

Annonce

- Jeg havde det fint hele vejen igennem, for beslutningen har været under overvejelse længe. Vi skulle stoppe mens legen var god og ikke blive sådan nogle gamle ringvrag. Det føles rigtigt, lød det fra Keld Heick.

Nu venter en ferie på Gran Canaria langt væk fra sne og slud.

Annonce

Sponsoreret indhold