Kendte26. oktober 2022

Katy Perry lod som ingenting: Fans går amok efter bizart øjeblik

Sangerinde Katy Perry havde gevaldige problemer med sit højre øje, da hun optrådte i Las Vegas forleden. Nu er hendes fans sikre på, hun er en robot
Perry har problemer med det ene øje under en koncert, og det bekymrer hendes fans 
Perry har problemer med det ene øje under en koncert, og det bekymrer hendes fans
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

De fleste kender de irriterende øjentics, hvor en muskel omkring øjet bliver ved med at hoppe og danse.

Den amerikanske sangerinde Katy Perry oplevede en noget værre udgave, da hun forleden gav koncert i Las Vegas.

For midt under koncerten mistede hun kontrollen over højre øje. Som en anden dukke stod hun med et øje lukket. Hun masserede øjenkrogen for at få øjenlåget til at åbne sig og sang ellers videre, som om ingenting var hændt.

Katy Perry havde mekaniske problemer med højre øje, da hun forleden optrådte i Las Vegas.
Katy Perry havde mekaniske problemer med højre øje, da hun forleden optrådte i Las Vegas.
 Foto: TikTok

Klippet af det vanvittige øjeblik er siden gået viralt, og fans joker løs med tossede teorier som, at ”I kissed a girl”-sangerinden skulle være en robot.

- Det ser ud til, at hendes robot har en systemfejl, joker en bruger på TikTok, mens en anden skriver:

- Hun er fandme en robot. Oh my God, jeg vidste det.

Det skorter ikke på robotvittigheder, mens en tredje sender referencer til barndommens legeværelse.

- Den dukke, du havde som barn, som ikke kunne åbne det ene øje …

Katy Perrys øjenproblemer giver mindelser om den chokerende video, Justin Bieber i juni delte efter at have aflyst en række koncerter grundet problemer med helbredet.

I videoen fortalte ”Peaches”-sangeren, hvordan han kæmpede med ansigtslammelser og viste, hvordan han kun kunne blinke med det ene øje.

Katy Perry har endnu ikke været ude og tale om det bizarre øjeblik.

Sponsoreret indhold