Kendte1. februar 2022

Katrine Bonde afslører: Ramt af depression

Tidligere ”Vild med dans”-danser Katrine Bonde fortæller, at hun i mange år fortalte, at hun led af stress, men i virkeligheden var det en depression.
https://imgix.seoghoer.dk/bb-605017.jpg
 Foto: Hanne Juul

– Tilbage i 2010 fik jeg min første depression, skriver den Katrine Bonde Halby på en instagramstory.

– I 2013 var jeg på vej ned igen men fik vendt turen. Og i her i slutningen af 2020 blev jeg sygemeldt med en depression.

Katrine Bonde Halby, 37, fortæller, hvordan hun i to måneder af 2020 var sygemeldt med depression, og da hun igen var på benene i starten af 2021, besluttede hun sig for, at hun ville ”ændre” og blive klogere på sig selv.

– Det er jo trods alt mig, der skal leve mit liv.

Løj om diagnose

Det har dog ikke altid været sådan, at danseren har været åben omkring de depressive tanker.

– Jeg har egentlig meldt ud, at jeg gik ned med stress. Jeg var åbenbart ikke klar til at åbne op om, at det var en depression, skriver hun.

Hun har svært ved at sætte ord på, hvorfor hun fortalte om en anden diagnose end den rigtige. Hun mener ordet depression er meget voldsomt.

– Det er ”nemmere” at tale åbent om stress – for det er der flere, der gør. Det er mere ”almindeligt” at tale om stress, skriver hun.

Det bliver dog fastslået, at hun ikke mener, at stress er mindre alvorligt end for eksempel en depression.

Arbejder på sig selv

Katrine Bonde Halby har sat sig for at åbne op omkring sin diagnose og derved også fortælle om, hvordan hun arbejder med det.

Blandt andet fortæller hun, at hun har brug rigtig meget tid på at læse om selvudvikling, der har gjort hende klogere på sig selv.

– Det er hårdt arbejde at tage styringen over sine tanker og energi.

– Men det har virket for mig.

Ville tale om det længe

Hun afslutter sin fortælling med et billede med et stort smil og dansetøj, hvor hun takker for, at folk ville læse med, og at det er noget hun har haft brug for at komme ud med.

Efter hun åbnede op for sine følgere, fortæller hun, at hun er blevet mødt med en masse kærlighed i indbakken.

– Tusind tak for kærlighed. Der er faktisk rigtig mange af jer der har sendt hjerter og skrevet og det er jeg virkelig virkelig glad for. Det rører mig faktisk meget, siger hun og fortsætter:

– Jeg har haft det på hjertet længe og jeg har ikke turdet dele.

Sponsoreret indhold