
Katie Price viser missen frem i badet

Katie Price er normalt ikke sky, hvad angår at vise formerne frem.
Hun havde dog alligevel slæbt missen med for at skjule godterne, da hun forleden delte et privat billede fra brusebadet.
Her havde tv-personligheden og modellen nemlig dækket sig godt til bag sin designerkat, da hun tog en lille nøgenselfie til sine følgere på Instagram.
Det skriver The Sun.
Ifølge det britiske medie delte Katie Price det private badebillede på sin story forleden.
Her kan man se hende sidde splitterravende på gulvet med missekatten foran sig, mens hun stirrer intenst ind i kameraet.

- Badetid, skrev den kontroversielle kendis til billedet.
Katie Prices kat er af racen Sphynx.
Hun købte tre af slagsen sidste år, hvilket fik dyreværnsorganisationen PETA til at råbe vagt i gevær, da tv-personligheden og modellen nemlig har en historik med kæledyr, der dør.
- Hvis der var en måde at gå rettens vej for at stoppe denne seriedyremorder, så ville PETA gør det, da denne kvinde ikke går op i dyrenes liv, og hun behandler dem som legetøj, der kan smides i skraldespanden, lød det fra organisationen dengang.
Katie Price har mistet otte kæledyr gennem tiden.
Fire af hendes hunde er blevet dræbt af biler nær hendes hjem. Det samme skete for en af hendes heste i 2017.
I 2020 blev en af hendes hunde kvalt til døde efter at være blevet fastklemt i en elektrisk stol i modellens hjem.
Hun har ligeledes mistet en kamæleon og en frø, som hun selv måtte aflive grundet sygdom.
