Kendte7. september 2022

Katie Price taler ud om ulykke: Det var et selvmordsforsøg

Modellen og tv-personligheden sætter nu ord på, hvad der i virkeligheden skete og hvorfor
Katie Price er blandt de største tv-personligheder, og hun har været fast inventar i bladene i mere end 20 år. nbsp;
Katie Price er blandt de største tv-personligheder, og hun har været fast inventar i bladene i mere end 20 år.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Med alkohol og kokain i blodet ville hun tilbage i september 2021 køre ud til en veninde.

Den dag nåede hun dog aldrig ud til veninden.

Realitystjernen Katie Price kørte nemlig galt i sin BMW.

Men det var slet ikke meningen, at hun skulle besøge sin veninde.

Virkeligheden var nemlig en helt anden og meget mere dyster.

Jeg gav ikke en skid, om jeg var død eller levende.

Katie Price

For da hun satte sig ind i sin BMW den dag, var det for at gøre en ende på sit liv.

Det afslører hun ifølge Dailystar i dokumentaren Katie Price: Traume & Me, som udkommer den 8. september.

I dokumentaren kommer man angiveligt meget tættere på stjernen, end man nogensinde har været det.

Hun fortæller detaljeret om sine psykiske problemer, der har fået hende til at gøre ting, hun i den grad fortryder i dag.

Price har igennem sit liv stået model til lidt af hvert.
Price har igennem sit liv stået model til lidt af hvert.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

I et interview med Dailystar fortæller hun, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde tilbage i september 2021.

Og det var grundet en eksmand.

– Jeg retfærdiggør ikke noget som helst. Men der er en grund til, hvor jeg gik ind i den bil, og at mit hoved var sådan, siger hun og fortsætter.

Hun fortæller ydermere, at fædrene til hendes børn ikke ville lade dem se hende, og det var blandt hovedårsagerne bag hendes nedbrud, at hendes børn blev brugt imod hende.

Ikke første gang

Forsøget på selvmord i bilen i 2021 var ikke første gang, Kaite Price forsøgte at tage sit eget liv.

Hendes psykiske helbred har også tidligere været ved at koste hende lovet.

Og i dokumentaren sætter hun ord på, hvordan hendes mentale helbredskrise og hendes PTSD-diagnosen gjorde, at hun var som en tikkende bombe.

– Jeg fik angst, depression og store traumer. Og jeg forsøgte at taget mit eget liv. Jeg forsøgte at hænge mig selv. Jeg slog mig selv ud. Jeg havde sorte øjne, blå mærker om halsen. Jeg ville ikke være her, siger hun ifølge Mirror.

– Jeg gav ikke en skid, om jeg var død eller levende. Jeg har kæmpe med mit mentale helbred i noget tid.

Men da hun forsøgte at gøre en ende på livet, skete der noget, hun ikke ønsker sker igen.

– Jeg så alle mine børns ansigter, og jeg vil ikke have, at det nogensinde sker igen.

Katie Price har de fem børn Harvey, Junior, Princess, Jett og Bunny, som lige nu er mellem 8 og 20 år gamle.

Hun har været gift med Peter André, Alex Reid og sendes Kieran Hayler.

Dokumentaren kan ses fra i morgen på Channel 4.

Sponsoreret indhold