Kathy Griffin indlagt med store smerter

Foto: MEGA

Den 59-årige skuespiller og komiker delte onsdag en række billeder af sig selv i en hospitalsseng, efter hun er blevet indlagt. Her afslører hun, at hun er i isolation på hospitalet med coronalignende symptomer, men at hun ikke kan blive testet for coronavirus.

Og med de ord langer Kathy Griffin ud efter den amerikanske præsident, Donald Trump, der på Twitter skriver, at USA har testet flere mennesker for coronavirus end noget andet land. 

- Han lyver. Jeg blev sendt på isolationsstue på en stor skadestue fra en seperat skadestue efter at have udvist uudholdeligt smertefulde symptomer. 

Se Kathy Griffins tweet her: 

Artiklen fortsætter nedenfor...

Kathy Griffin fortsætter sit opslag med at udpege vicepræsident Mike Pence og det amerikanske CDC (Centers for Disease Control and Prevention) for ikke at teste amerikanerne grundet restriktioner.

I 2018 omstrukturerede Trump en afdeling af CDC, der normalt stod for at håndtere pandemier, og hvis den afdeling fortsat havde været intakt, havde USA med stor sandsynlighed kunnet håndtere coronakrisen bedre. Det skriver CNN

Sydkorea har ifølge CNN testet mere end 300.000 mennesker, mens USA ikke har nogle officielle tal på, hvor mange amerikanere, der er blevet testet. Det Hvide Hus har dog meddelt, at omkring 170.000 amerikanere er blevet testet. 

USAs befolkning består af seks gange så mange mennesker, som der bor i Sydkorea. 

Kathy Griffins indlæggelse sker blot en uge efter, hun på det sociale medier delte, at hendes mor, Maggie Griffin, var død. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close