Kendte18. juli 2022

Katherine Schwarzenegger deler sødt billede af døtre: To under to

I maj blev bodybuilder-datteren og hendes skuespillermand, Chris Pratt forældre for anden gang, da deres anden datter kom til verden
Chris Pratt og Katherine Scgwarzenegger
Chris Pratt og hans hustru, Katherine Schwarzenegger blev forældre til deres anden datter i maj.
 Foto: MEGA

Trods det allerede er ved at være nogle måneder siden, Katherine Schwarzenegger, 32, og Chris Pratt, 43, blev forældre for anden gang, så er det ikke meget, de to har delt ud af deres liv som en familie på fire.

Senest kunne Schwarzenegger dele en række billeder af datteren Eloise i juni, men det var ikke meget mere end hendes fine lår, som hun valgte at dele med verden.

Nu har hun så endnu en gang delt et sødt billede af den nybagte datter, hvor også parrets førstefødte, Lyla Maria er med.

– To under to vibes, skriver hun kort til billedet, hvor Katherine ses med et stort smil på læberne, mens hun i sin ene arm holder Lyla Maria, der kigger væk, og datteren Eloise i en vikle på maven.

Artiklen fortsætter under opslaget

Lyla Maria kom til verden i august 2020, og hun er derfor endnu ikke blevet to, mens Eloise altså blev født i maj tidligere i år,

Der må altså alt andet lige være ganske meget fart på hjemme hos Schwarzenegger og Pratt, der også fra gang til gang skal holde styr på niårige Jack Pratt, der skuespillerens første søn, som han fik sammen med sin ekskone, Anna Faris.

Pratt og Schwarzenegger har været sammen siden 2018, mens de blev gift i 2019.

Sponsoreret indhold