Kendte8. februar 2021

Katherine Heigl om at forlade ”Greys Anatomy”: Kunne have gjort det mere graciøst

Producerne bag serien har aldrig lagt skjul på, at de syntes skuespillerindens farvel med serien ikke var i orden. Nu taler hun selv ud om episoden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katherine_heigl.jpg
 Foto: MEGA

Den 42-årige skuespillerinde Katherine Heigl er i øjeblikket aktuel i den nye Netflix-serie ”Firefly lane”, og i den forbindelse ser hun tilbage på sine knap 30 års karriere i Hollywood.

Og med så mange år på bagen, så er hun slet ikke i tvivl om, at hun undervejs en gang imellem har taget fejl eller gjort noget, hun i dag fortryder.

Heriblandt hendes exit med hitserien ”Greys Anatomy”, der i skrivende stund kører på sin 17. sæson.

- Jeg tror ikke, du leve et liv uden at fortryde noget. Men du kan i stedet vælge at få noget ud af dine valg, fortæller hun i et nyt interview med People.

Præcis som hendes karakter i lægeserien, Izzie Stevens, så startede også Katherine Heigl sin karriere som model. Dog en lidt mere sober en af slagsen.

Men det var altså først, da hendes navn kom på rollelisten til ABC-serien, at hun for alvor slog igennem. Det var dog også succesen, der nok i sidste ende gjorde en ende på hendes rolle.

Trak sig fra nominering

I 2007 blev stjernen nemlig nomineret til en Emmy for hendes rolle som Dr. Izzie Stevens – hun endte dog med at takke nej, da hun ikke følte ”materialet jeg har fået denne sæson, lever ikke op til en nominering”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megam22529_63477.jpg
 Foto: MEGA

Katherine Heigl spillede tæt sammen med to af seriens andre hovedkarakter, Ellen Pompeo i rollen som Dr. Meredith Grey og Sandra Oh i rollen som Dr. Christina Yang. Foto: MEGA

Noget der uden tvivl fik holdet bag til at få røde ører. Siden blev hun stemplet som ”svær” at arbejde med.

- Jeg ved godt, at der var en bedre måde at håndtere det på. Jeg kunne godt have gjort det med lidt mere stil, fortæller hun.

Få år senere, i 2010, valgte stjernen desuden at sige farvel og tak til sin rolle for i stedet at tilbringe tid sammen med hendes datter Naleigh, der i dag er 12 år gammel.

- Jeg fortryder egentligt ikke at forlade Greys Anatomy – jeg gjorde det rette for mig selv og min familie -men jeg fortryder helt sikkert dramaet, siger hun og fortsætter:

- Hvis jeg havde kendt til meditation dengang, eller hvis jeg havde talt med en terapeut eller en anden, så kan det være, jeg kunne være hjulpet igennem den frygt, jeg havde. Jeg tror, jeg havde været mere rolig i måden jeg håndterede, hvilke grænser jeg havde brug for at trives.

Dukkede ikke op

I dag er noget af det skuespillerinden fortryder mest, at hun ikke forlod serien før, så hun kunne have arbejdet med sin angst.

Muligvis er det en af årsagerne til, at hun valgte ikke at dukke op, da hendes allersidste afsnit skulle optages.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megam22529_63454.jpg
 Foto: MEGA

Katherine Heigl og Justin Chambers rollers romance udviklede sig over de første sæsoner og sluttede brat, da Dr. Izzie Stevens rejste væk, efter hun blev erklæret kræftfri. Siden dukkede hun op igen i sæson 16 for at afslutte Justin Chambers farvel med serien. Foto: MEGA

Faktisk blev hendes storyline med hendes medskuespiller Justin Chambers i rollen som Dr. Alex Karev først rigtigt afsluttet i den 16.sæson, da Chambers selv forlod serien.

- De sidste fem år har jeg brugt på at håndtere min angst og at kontrollere mine tanker. Jeg har lært, at hvis jeg ikke håndterer det, så ender det ud i negativitet eller frustration og skuffelse, fortæller hun.

Hun ser i dag ikke kun tilbage på sin tid i læge-serien med smerte, men i stedet på alle de ting hun endte med at lære om sig selv.

Sponsoreret indhold