Kendte3. juni 2020

Katherine Heigl deler hjerteskærende opslag om sin datter

Den amerikanske skuespiller Katherine Heigl har delt et hjerteskærende opslag, hvori hun spørger, hvordan hun skal kunne beskytte sin blot otteårige datter, der er sort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katherine_heigl_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Den amerikanske skuespiller Katherine Heigl blander sig nu i den verserede debat om race og racediskrimination, der har raset i USA, siden den sorte George Floyd døde under en brutal anholdelse i Minneapolis.

I et hjerteskærende opslag på instagram spørger den 41-årige skuespiller, hvordan hun skal kunne beskytte sin blot otteårige datter, der er sort.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Jeg bruger ikke min platform eller sociale medier til at sige noget, når det kommer til vores samfunds tilstand. Jeg plejer at holde mine tanker for mig selv. Jeg arbejder stille og bag scenen. Jeg lader dem med langt mere erfaring, uddannelse og veltalenhed være stemmerne for forandring.

- Men jeg kan ikke sove. Og når jeg gør det, vågner jeg op med én tanke i hovedet: Hvordan skal jeg fortælle Adalaide? Hvordan skal jeg forklare det uforklarlige? Hvordan skal jeg beskytte hende?, spørger Katherine Heigl indledningsvis i sit opslag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/katherine_heigl_og_familien.jpg
 (Foto: MEGA)

Katherine Heigl og Josh Kelly blev gift i 2007 og har tre børn: O 2009 adopterede de datteren Naleigh fra Sydkorea. I 2012 adopterede de Adalaide, og i 2016 fødte Heigl sønnen Joshua. Foto: MEGA

Adalaide er hendes otteårige datter, der er sort. Og det er netop datterens hudfarve, der nu får hendes mor til at bekymre sig.

- Det har taget mig alt for lang tid at se virkeligheden af den afskyelige sandhed om racisme. Min hvidhed har holdt det væk fra mig.

- Men nu er den hvide bobbel, der altid har været ved mig, begyndt at bløde. For jeg har en sort datter, skriver Katherine Heigl videre i sit opslag.

I et andet langt opslag sætter den 41-årige “Greys hvide verden”-stjerne ord på sagen omkring George Floyd, der døde i politiets varetægt 25. maj.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Jeg ved ikke, hvad de fleste mener er retfærdighed, men for mig er det en hård, ulækker livstidsdom for politibetjenten Chauvin og de andre, der bare stod der. Med deres telefoner, skriver skuespilleren, inden hun tilføjer:

- Jeg vil have, at de bliver straffet. Jeg vil have, at den straf bliver hård. Jeg vil have, at der er en smertefuld og uigenkaldelig konsekvens for deres onde handlinger, skriver skuespilleren, inden hun til slut skriver, at hun ikke længere orker at ændre en racists tankegang:

- Der har været mange gange, hvor jeg forsøgte at ændre en racists tankegang. At vise dem via eksempler og rigtige ord, at de var forkert på den.

- Men nu er jeg ligeglad. Ligeglad med deres hjerte og tanker og sjæl. Jeg er ligeglad, hvis de dør med deres grimhed ud over dem, skriver hun videre.

Katherine Heigl og Josh Kelley blev gift 2007 og har tre børn sammen: I 2009 adopterede de datteren Naleigh fra Sydkorea.

I 2012 adopterede de Adalaide og i 2016 fødte Heigl sønnen Joshua.

Sponsoreret indhold