Katherine Diez langer ud: Folkedomstolen er fucking sindssyg

LÆS OGSÅ: Nu er det bekræftet: Katherine Diez i spidsen for nyt datingprogram
Den stormomsuste ekslitteraturanmelder endte i noget af et stormvejr, da hun blev afsløret i at stjæle andres tekster og udgive dem som sine egne.
Efter skandalen trak Katherine Diez sig fra offentligheden og tog en lang pause fra sociale medier. Nu er hun tilbage i rampelyset, og fortæller, at hun aldrig har haft det bedre.
I Casper Christensens podcast "Casper elsker dig" fortæller Diez, hvordan hendes vej tilbage begyndte på et lavpunkt.
Hun skulle helt ned og “skrabe lort af gulvet med tungen” for at kunne rejse sig igen.
- Jeg kan aldrig nogensinde komme til at leve et uærligt liv igen, siger hun i podcasten.
Diez har tidligere peget på sin kontroversielle bog "I egen barm" som det værktøj, der førte hende tilbage i livet.
I bogen "brækkede hun sin ærlighed ud over det hele", og skrev side op og side ned om sit vilde sexliv, sit stofmisbrug og ikke mindst om sit forhold til både Adam Price og Dan Jørgensen.
- Folkedomstolen er fucking sindssyg
Bogen strøg ind på bestsellerlisterne, men Diez har tidligere udtrykt frustration over, at medierne især fokuserede på hendes relationer til hendes to profilerede ekskærester frem for de "universelle emner", hun mener at tage op i værket.
I samtalen med Casper Christensen vender hun tilbage til den oplevelse og taler om, hvordan kvinder og mænd behandles forskelligt i pressen.
- Den offentlige folkedomstol er fucking sindssyg. Jeg tror, at kvinder bliver behandlet på en anden måde end mænd generelt i medierne.
- Jeg tænker, at vi elsker at pille kvinder fra kvinder hinanden, og vi elsker at de dem falde sammen.
Hun mener, at kvinderne generelt i samfundet er meget udsatte og refererer til, at hun hellere vil møde en bjørn ude i en mørk skov, end en mand.
Katherine Diez ønsker i podcasten ikke at genåbne diskussionen om sin egen mediestorm, men understreger, at hun i dag brænder for at tale om, hvordan kvinder behandles i offentligheden.
- Det handler jo om, at vi alle sammen skal have de samme rettigheder. Det er ikke noget med, at der ikke må være forskel. Der er forskel på alle mennesker. Det handler feminisme om, der skal være plads til os alle sammen.
Presset af Casper
I podcasten går Casper Christensen til stålet, under samtalen med Katherine Diez, hvor han forsøger at forstå og udfordre hendes synspunkter.
- Det, du bliver ramt for, er i virkeligheden en bagatel. Men det, der ikke er en bagatel – og som jeg mener, medielandskabet går efter – er den, du er, og det, du står for. Det billede, du har skabt af dig selv, prikker Casper til Diez.
- Hvad er det for et billede, jeg har skabt af mig selv? spørger Diez.
- Nu bliver jeg lidt hård ved dig, og du skal bare stoppe mig, ikke? siger Casper.
- Try me.
- Jeg tror, der er mange mennesker, der kigger på én som dig, der ser godt ud og åbenbart også er klog, og så kan det næsten blive for meget, siger Casper.
- Er det et billede jeg har skabt af mig selv? eller noget jeg bare skal have nogle fucking høvl for?
Selvom bølgerne går højt mellem de to under samtalen, ender Katherine Diez alligevel med at give Casper Christensen topkarakter i slutningen af podcasten.