Katherine Diez' første Reality Awards: Hyggede med Benjamin fra ”Først til verdens ende”
LÆS OGSÅ: Lasse Vilhelmsen kryptisk om dateri
Hvis man siger skandaler, alkohol og spotlys rimer det både på Katherine Diez og Reality Awards.
Derfor kan det undre, at 37-årige Diez aldrig har fundet vej til prisshowet og det ændrede sig også lørdag aften.
Her ankom ”Villa of Broken Hearts”-værtinden i højt humør sammen med sin makker fra realityprogrammet Jill Liv Nielsen.

Vanen tro spurgte SE og HØR Katherine Diez ind til, om hendes singletilværelse har ændret sig, og vanen tro var det ikke meget, pressen måtte få af vide.
- Tak fordi du spørger og tak for interessen. Jeg har intet uddybende, lød det korte svar.
Dog var det ikke fordi, den tidligere anmelder manglede mandligt selskab til showet.
Her havde hun, helt oppe ved scenen, en fest med Benjamin Bang, der er kendt for sin deltagelse i ”Først til verdens ende”.
Billeder fra festen viser, at det både blev til kram og grin blandt de to, før Benjamin smuttede en hurtig tur i barmen på Diez.


Det skal nævnes, at Benjamin Bang er gift med Morten Bjerregaard og derfor ikke er en mulig bejler til tv-værten.
Katherine Diez fik også lov at få en tur på scenen, da hun sammen med Clemens skulle uddele prisen for årets bedste karakterdrevne program.
Vinderen af den pris gik ikke overraskende til ”Hotel Romantik”, der blev aftenens store vinder.
