Kendte2. juli 2022

Katherine Diez efter abortopslag: Kommer med særlig udmelding

Den smukke debattør, Katherine Diez, delte for nylig et hudløst ærligt opslag på sin Instagram-profil. Her afslørede hun, at hun to gange i sit liv har fået foretaget en abort
Katherine Diez har været på Bornholm med Price i flere dage, men det var først fredag og lørdag, hun havde jobs i form at paneldebatter og quizzer. nbsp;
Katherine Diez svæver ellers i øjeblikket på en lyserød sky. For ganske nyligt afslørede hun nemlig, at hun og manuskriptforfatter Adam Price er blevet kærester.
 Foto: Hanne Juul

Efter lovgivningen om kvinders ret til abort i USA er blevet ændret, er emnet selvsagt blevet diskuteret heftigt verden over.

Men også i Danmark, hvor kvinder ganske lovligt kan få foretaget netop aborter, fylder debatten. Og særligt på det store internet.

En af dem, som har en klar holdning til emnet, er det 33-årige debattør, Katherine Diez, som således selv har fået foretaget to aborter – første gang som 16-årig.

– Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt kvinder stopper med at få aborter. Det er et spørgsmål om, hvorvidt de risikerer at dø af dem, når de ligger med spredte ben og en bøjle stukket op i underlivet og skriger i udenjordisk smerte, som de gjorde før 1973, lød det blandt andet fra Diez.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Men udmeldingen i opslaget er naturligvis ikke gået ubemærket hen. Og også her udfolder debatten sig, når særligt abortmodstandere melder sig på banen

– Så du har to sjæle på samvittigheden … dræbt to af dine egne børn, lyder en melding, som debattøren og foredragsholderen har fremhævet i et nyt opslag på det sociale medie.

For selv om abort nu flere steder i USA ikke længere er lovligt, så ændrer det således ikke på, at kvinder stadig vil få foretaget netop aborter. Forskellen er blot, ifølge Diez, at indgrebene vil blive gjort illegalt og med stor fare for de gravide kvinders liv.

– Sig fra, når du er vidne til det. Tal om det ved middagsbordet. Jeg tænker, at hvis udskamning hjalp mod aborter, ville de ikke findes. Åh, de findes. De vil stadig findes. Af en million grunde. Og de vedkommer kun den person, hvis livmoder det drejer sig om. Ingen. Andre. Omstødelsen af Roe er ikke bare føderal lovgivning. Det er et overgreb af dimensioner, lyder det videre i opslaget fra Diez, som afslutter med at skrive, at folk af en anden opfattelse bør afholde sig fra at kommentere på opslaget.

Se hele Katherine Diez’ Instagram-opslag nedenfor.

Sponsoreret indhold