Kendte16. september 2022

Katherine Diez afslører: Sådan mødte hun og Adam Price hinanden

Det er ikke meget, det nyslåede kendispar har røbet om forholdet, men nu tager Katherine Diez bladet fra munden og fortæller, hvordan hun mødte ”Borgen”-forfatteren
Katherine Diez og Adam Price har nu begge haft med den European Book Prize at gøre.
Katherine Diez fangede Adam Prices opmærksomhed, da hun kritiserede hans arbejde.
 Foto: Ritzau Scanpix

Rygterne havde længe svirret, da Adam Price og Katherine Diez i juni bekræftede kærligheden på Instagram.

- Vi er to, som godt kan lide hinanden, og som ikke har lyst til at skjule det mere, skrev Diez til et billede af de to i solskinnet.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Men siden da har det smaskforelskede kendispar været enormt ordknappe om deres kærlighed.

I det seneste afsnit af podcasten ”Hva’ så? med Christian Fuhlendorff" løfter litteraturanmelderen dog sløret for, hvordan hun og Adam Price mødte hinanden.

Og relationen begyndte ganske professionelt.

- Han (Adam Price, red.) har lavet noget, hvor han spurgte om min mening, før vi blev kærester, indleder hun.

Man kan som bekendt ikke bestille en bekræftelse i, at ens værk er for fedt, når man sender det til en anmelder, og det var da heller ikke tilfældet her. For Diez gav Price sin uforbeholdne mening.

- Og så sagde jeg, det var sgu ikke lige noget for mig, og så blev han sådan helt what what, hvad hvad? For det var jeg den eneste, der havde sagt, beretter hun.

Selv om det måske ikke lige var det, Adam havde håbet at høre, førte det alligevel noget godt med sig.

- Så syntes han, at han skulle lære mig at kende, for det syntes han alligevel var interessant

Da parret debuterede sammen på den røde løber til Svend 22 i Svendborg forleden, fortalte de, at selv om de tilbringer rigtig meget tid sammen, så bor de altså stadig hver for sig.

- Det er en proces. Vi vender tilbage, når vi ved mere, lød det fra en champagnepåvirket Adam Price.

Sponsoreret indhold