Annonce
Kendte11. aug. 2023

Katharine McPhee aflyser turné og haster hjem: Familien ramt af forfærdelig tragedie

Det musikalske kendispar David Foster og Katharine McPhee må under stor mystik lave store ændringer på slutningen af deres asiatiske del af deres David Foster & Friends-turné, da familien er ramt af en tragedie
David Foster and Katharine McPhee pose to members of media during lighting of The Rockefeller Center Christmas Tree in New York City, U.S., November 30, 2022. REUTERS/Jeenah Moon
Katharine McPhee efterlader nu ægtemanden i Indonesien og haster hjem. Det sker med en ganske simpel, men dog kryptisk, besked.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Indonesiske fans står skuffede tilbage, mens det anerkendte musikerpar Katherine McPhee og David Foster nu alligevel ikke kan give dem den koncertoplevelse, som de har indløst billet til.

Det skyldes, at McPhee og Fosters familie er ramt af en ”forfærdelig” tragedie. Det skriver den 39-årige sangerinde i et opslag på Instagram. Hun undlader dog at uddybe yderligere.

– Det er med tungt hjerte, at jeg er nødt til at annoncere, at jeg misser de sidste to af vores shows i Asien. David og jeg er ramt af en forfærdelig tragedie i familien, og minimum en af os er nødt til at vende hjem til familien, skriver hun i beskeden til sine fans, før hun fortsætter:

– I skal vide, hvor ked af det jeg er, og hvor højt jeg ønsker at vende tilbage for at optræde for jer en skønne dag.

Annonce

Den 73-årige David Foster er tilsyneladende ikke taget med sin kone hjem, men fortsætter i stedet alene på scenen, som han skulle have stået sammen med McPhee på i hovedstaden Jakarta både fredag og lørdag.

Som det hele tiden har været planlagt, så tager parret efter de to sidste shows i storbyen en pause på i alt tre måneder, før de fortsætter turnéen i USA.

Annonce

Under opslaget med den triste besked strømmer det fredag ind med opbakning og kærlige ord til Katharine og David.

Pussycat Dolls-forsanger Nicole Scherzinger “sender al kærlighed”, mens David Fosters ekskone Linda Thompson skriver, at hun håber, alt er okay.

Endnu er det uvist, hvilken frygtelig hændelse Katherine McPhee er nødt til at vende hjem for at tage sig af.

Annonce

Den amerikanske sangerinde Katherine McPhee og den canadiske musiker og komponist David Foster har været gift siden 2019, og sammen har de en lille søn, Rennie, på et år.

Ifølge People.com står det ikke klart, om deres søn har været med dem rundt i verden i forbindelse med deres koncerter med titlen ”David Foster & Friends”.

Foster har udover sit fælles barn med Katherine McPhee også fem voksne døtre fra tidligere forhold.

Annonce

Sponsoreret indhold