Kendte9. maj 2020

Katerina Pitzner ked af "Over Atlanten"

Diamantdronningen har netop deltaget i Kanal 5-programmet ”Over Atlanten”. Men Katerina Pitzner er tilsyneladende langt fra tilfreds med programmet
https://imgix.seoghoer.dk/pitzner_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Noget tyder på, at den 50-årige diamantdronning ikke er helt tilfreds med den måde, som Kanal 5 har valgt at klippe programmet ”Over Atlanten” sammen.

Det afslører et Instagram-opslag, som tv-personligheden har delt med sine mere end 63.000 følgere på Instagram:

- Øv, hvor har jeg været ked af at se programmet ”Over Atlanten”, starter Katerina sit opslag.

- På væsentlige punkter fremstår turen overraskende anderledes, end jeg husker den, skriver hun videre og tilfører forskellige emojies, der illustrerer, at hun netop er ked af det og muligvis uforstående.

Datter Elvira Pitzner, 22, som den 17. maj er aktuel i sit eget program ”Bare Elvira” på Dplay, bakker straks sin mor op:

- Word!, skriver hun efterfulgt at en kysse-emoji.

- Det er aldrig sjovt, når man bliver udstillet og klippet sammen, så man fremstår anderledes end virkeligheden.

I programmet ”Over Atlanten” skulle diamantdronningen sammen med musiker Wafande, Anders Lund Madsen, YouTuber Julia Sofia, kok Jesper Vollmer og kunstner Kristian von Hornsleth klare diverse udfordringer, da de sammen skulle krydse Atlanten.

Efter optagelserne til programmet har der floreret adskillige rygter om Katerina og musikeren Wafande – og flere troede, at de to var blevet kærester.

Wafande har tidligere i programmet udtalt sig kærligt om den smilende diamantdronning:

- Hun har stjålet mit venskab og mit hjerte, sagde han i en af afsnittene.

Men det betyder altså langt fra, at de to skulle danne par. Det har Katerina Pitzner tidligere slået fast.

- Jeg kan sådan set godt forstå, at det kan se sådan ud, når man ser os i ”Over Atlanten”, har Katerina tidligere delt på Instagram.

De to skulle altså angiveligt bare være gode venner:

- Så for the record: Vi er ikke kærester, men I kommer helt sikkert fortsat til at se ham her på linjen indimellem, forklarer hun til sine følgere på Instagram.

Sponsoreret indhold