Kendte15. oktober 2022

Katerina Pitzner efter "Vild med dans"-afsked: – Jeg har måtte censurere mig selv

For en diamantdronning har det ikke været nemt at skulle passe ind i "Vild med dans"-formatet, afslører Katerina Pitzner, efter hun er ude af programmet
Katerina Pitzner
Katerina og Morten kommer ikke til at danse på "Vild med dans"-gulvet igen som en del af konkurrencen.
 Foto: Hanne Juul

Morten Kjeldgaard og Katerina Pitzner røg i omdans for anden gang i fredagens udgave af "Vild med dans", men denne gang blev det altså et endeligt farvel.

– Jeg tror, det er lidt blandede følelser. Vi ville sindssygt gerne have danset videre selvfølgelig og havde allerede tanker om den næste dans. Men samtidig er jeg også bare fyldt af taknemmelighed over at have været en del af det, siger Katerina da sjette program i denne sæson er slut.

Katerina har i løbet af de seneste uger delt billeder af de voldsomme blå mærker, hun har fået af træningen med Morten Kjeldgaard, men for Katerina har det ikke kun været dansen, der har været en udfordring.

– Det har været anderledes, for jeg har virkelig skulle rette pænt ind, og det er vi jo ikke vant til i diamantfamilien. Der er det jo dem (kameraholdet), der følger os, og så fyrer vi den af, siger hun og griner.

– Så jeg har godt kunne mærke, at jeg har måtte censurere mig selv lidt og lige rette ind.

Den melding kan partner og professionel danser Morten Kjeldgaard nikke genkendende til.

– Det er jo også det, man nogle gange har set i det her program, fordi det bliver meget klip af en virkelighed, som vi går i hver evig eneste dag, så lige pludselig kan man godt blive misforstået på nogle ting, forklarer Morten Kjeldgaard.

– For eksempel den måde vi er General 1 og General 2, og vi kan godt tale hårdt til hinanden, men det er hele tiden med en humoristisk jargon, og hvis man så det ude fra, kunne man måske godt være sådan “uha, der er dårlig stemning”.

Men det har der altså ikke været mellem de to, der desværre ikke skal danse sammen længere.

Sponsoreret indhold