Kendte12. december 2022

Kate Moss’ søster efter vild brandert: Vågner op med tatovering i ansigtet

Der er bare nogle ting, der virker som en bedre idé, når man har drukket lidt
Lottie Moss var noget af en festabe i weekenden. Og det har resulteret i en ansigtstatovering. nbsp;
Lottie Moss var noget af en festabe i weekenden. Og det har resulteret i en ansigtstatovering.
 Foto: TikTok

Du kender det måske godt. En drink tager den anden, og pludselig kan alt, der normalt er en rigtig dårlig idé, virke som en rigtig god idé.

Heldigvis nøjes de fleste med at vågne op med lidt tømmermænd – både de fysiske og moralske, men så er det heller ikke værre.

Men der er også de branderter, der sætter sine spor lidt mere end bare en enkelt dag eller to.

Tatoveret i ansigtet

Sådan en har Lottie Moss, der er lillesøster til supermodellen Kate Moss haft i weekenden.

I hvert fald kan man sige, at hun har et noget permanent minde fra byturen. Hun vågnede nemlig op med lidt mere end bare tømmermænd.

På hendes venstre kind havde hun fået tatoveret ordet “Lover”.

Lottie mener, hun nok skal komme til at elske sin tatovering. Det er mere hendes mors reaktion, hun er bekymret for. 
Lottie mener, hun nok skal komme til at elske sin tatovering. Det er mere hendes mors reaktion, hun er bekymret for.
 Foto: TikTok

Man kan se aftenens forløb på hendes tiktok-profil, hvor man ser hende i en firehestes brandert om aftenen ligge på tatoveringsbriksen, og senere i den samme video, filmer hun sig selv morgenen efter.

– Jeg har ikke så meget at sige lige nu, fortæller hun sine næsten 68.000 følgere.

– Altså bortset fra, at den her godt kunne være undgået, siger hun og peger på sin venstre kind.

Fortryder intet

Dog tager Lottie den nye ansigtsudsmykning i stiv arm.

– Men det gør mig ikke noget. Nu er den her for at blive. Jeg kommer til at lære at elske den, I kommer til at elske den, og min mor kommer til at lære at elske den – forhåbentlig.

Og selv om Miss Moss tager det hele med et smil, har hun dog et råd til alle andre.

– Lad være med at drik alkohol, børn, afslutter hun sin video med.

Sponsoreret indhold