Kendte15. april 2020

Kate Beckinsale dater 22-årig musiker: Elsker unge mænd

Den engelske skuespiller Kate Beckinsale har fundet kærligheden igen. Denne gang med den 22-årige sanger Goody Grace. Det er langt fra første gang, at den populære skuespiller har datet unge fyre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kate-beckinsale.jpg
 Foto: MEGA

Den 46-årige "Underworld"-stjerne blev søndag spottet med den canadiske Goody Grace, og romantik var der nok af, da parret blev fotograferet hånd i hånd i Brentwood, Los Angeles.

Det er ikke første gang, at Kate Beckinsale er blevet spottet sammen med den unge musiker.

Tilbage i januar blev de fotograferet af TMZ, ligesom de tidligere på måneden også blev spottet på en gåtur sammen i nærheden af Kates hjem.

Kate har flere gange i løbet af de seneste måneder skrevet kommentarer på Goody Graces Instagram-profil, hvor han nærmer sig 100.000 følgere, så det lader til at romancen i den grad er på sit højeste for parret.

Kate Beckinsales nye boytoy, Goody Grace:

At Kate Beckinsale har en type, skal der ikke herske nogen tvivl om. Tidligere har hun blandt andet datet Ariana Grandes eks-forlovede, SNL-stjernen Pete Davidson på 26.

Hun har også været kærester med den 21-årige skuespiller Matt Rige tilbage i 2017, ligesom der har floreret rygter om, at hun i en kort stund datede Pete Davidsons ven, musiker Machine Gun Kelly.

Kate har en 21-årig datter, Lily Mo Sheen, som hun deler med eksmand og skuespiller Michael Sheen. Datteren er altså blot ét år yngre end moderens nye kæreste.

https://imgix.seoghoer.dk/kate_beckinsale-pete.png
 Foto: MEGA

Kate Beckinsale i et intimt øjeblik med ekskæresten Pete Davidson, der er tyve år yngre end skuespilleren. (Foto: MEGA)

Sponsoreret indhold