Kendte19. februar 2021
Kasper Fisker er blevet far for tredje gang
Den 32-årige fodboldspiller Kasper Fisker har fået endnu en datter

Foto: Viaplay
Den står på ren babylykke hjemme hos Fremad Amager-fodboldspilleren og hans influencerhustru Stephanie Fisker.
De nybagte forældre kan nemlig byde endnu et vidunder velkommen i familien.
Og de deler den glædelige nyhed på Instagram:
- Bare kald mig far til 3, skriver den garvede fodboldspiller i et opslag på Instagram, hvor han deler et foto af sig selv og sin nyfødte datter.
Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget ...
Også Stephanie Fisker deler den lykkelige nyhed:
- Klokken 12.01 blev vi en familie på fem, skriver hun på sin Instagram-profil efterfulgt af et rødt hjerte.
Parret har i forvejen datteren Elva og sønnen Baldur, som nu kan glæde sig af både en lillesøster og deres fine, nye titler.