Kendte7. maj 2023

Kaspar og Lambang Arianto udvider familien: Venter deres tredje barn

Babylykken vil ingen ende tage, nu hvor ”Sommerdrømme”-vinderne Lambang og Kaspar Arianto snart kan kalde sig far og papa til tre
Kaspar og Lambang fra Tv2-programmet "Sommerdrømme" skal have deres tredje barn. 
Kaspar og Lambang fra Tv2-programmet "Sommerdrømme" skal have deres tredje barn.
 Foto: Privat

I dag kunne de tidligere ”Sommerdrømme”-vindere annoncere, at deres tvillinger Java og Atlas skal være storesøskende til november.

Det skriver de på deres Instagram og har tidligere bekræftet over for SE og HØR.

"Vi har kæmpet og ventet længe, men til november byder vi endnu et ønskebarn ind i vores familie og vores hjerter. Vi kunne ikke være lykkeligere!" skriver parret på Instagram.

Drømmen om at gøre familien på fire større har været der i flere år, og det har ikke været uden bump på vejen for det dansk-indonesiske par, der til daglig bor i Valby.

Lambangs far, der til dagligt bliver kaldt Opa, bor sammen med familien i to sammenslåede lejligheder i Lambangs barndomshjem.
Lambangs far, der til dagligt bliver kaldt Opa, bor sammen med familien i to sammenslåede lejligheder i Lambangs barndomshjem.
 Foto: Hanne Juul

– Lige fra vi fik Java og Atlas i 2018 har vi vidst, at vi engang i fremtiden gerne ville gøre dem til storesøskende. Vi har begge selv storesøskende, og det gør bare noget kæmpe vigtigt for både småsøskende og storesøskende at have hinanden, fortæller parret til SE og HØR.

Håbede på tvillinger

Drømmen var, at fire skulle blive til seks, men sådan blev det ikke, da de tidligere på året tog til USA for at møde den kvinde, der skulle være rugemor for parret.

– Ligesom med Java og Atlas satte vi også denne gang to befrugtede æg op, vel vidende at man aldrig kan vide sig sikker på, om begge embryoer hæfter. Men resultatet er, at vi venter en lillebror til Java og Atlas, og det er helt vildt lykkelige for, fortæller de og fortsætter:

– Når det er sagt, så skal vi godt nok også lige vænne os til tanken om, at der kun kommer én denne gang. For os er det at have to børn på én gang faktisk det mest trygge og velkendte, selv om det måske kan lyde lidt vanvittigt for nogle mennesker, at det skulle være nemmere med tvillinger.

De er dog også enige om, at der nok også er nogle ting, der bliver nemmere, når der denne gang kun kommer en.

Håbede på lillesøster

De fireårige tvillinger Java og Atlas har også fået at vide, de skal gøre sig klar til at indtage rollerne som storebror og storesøster, og det skulle ifølge deres far og papa være noget, de har været klar til længe.

– De er helt oppe at køre. De har snakket om babyer i flere år nu. Vi hører tit fra børnehaven, at de elsker at hænge ud inde i vuggestuedelen af deres institution for at nusse de små børn i håret.

Kaspar fortæller dog, at det ikke var helt uden tårer og utilfredshed, da det blev afsløret det var endnu en dreng, der bliver en del af familien fra Valby.

Kaspar og Lambang med tvillingerne Java og Atlas.
Kaspar og Lambang med tvillingerne Java og Atlas.
 Foto: Privat

– Java var rigtig opsat på, at hun gerne ville have en lillesøster, men efter et par skuffede tårer blev det hurtigt vendt til ren lykke. I sidste ende handler det nok om, at selv om vi på mange måder er en moderne familie, så er vi rent statistisk lang bagefter på kønsligestilling med fire drenge mod en enkelt pige på matriklen her i Valby. Så der har hun selvfølgelig en valid pointe, fortæller de med et smil på læben.

Har det supergodt

Den ekstra far på adressen er dog ikke det eneste nye, der sker for Kaspar og Lambang i øjeblikket.

Parret er kendt for at sætte lidt ekstra kulør på hverdagen.
Parret er kendt for at sætte lidt ekstra kulør på hverdagen.
 Foto: Mikael Rieck

De har lige holdt Lambangs 40-års fødselsdagsfest, hvor både Falluhlah kom og spillede, mens Melvin Kakooza var gæste-dj, men det betyder ikke, at de tager det roligt.

De er nemlig også på vej med en serie af børnebøger, de selv har skrevet, og derudover starter Lambang på nyt job som læge på børneafdelingen på Hvidovre Sygehus, mens Kaspar er vendt tilbage på sit job som kommunikationsmelding efter en stresssygemelding i efteråret.

– Vi har det bare supergodt for tiden.

Sponsoreret indhold