
Kasi-Jesper dømt ude: Helt færdig

Jesper Nielsen - bedre kendt som Kasi-Jesper - har fået forbud mod at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed de næste to år.

Det skriver erhvervsmediet Finans på baggrund af en kendelse fra Sø- og Handelsretten. Afgørelsen faldt fredag i sidste uge.
Kendelsen sker efter en sag om driften af den konkursramte virksomhed Kasi ApS.
Også Annette Laustrup Nielsen og Dorthe Nielsen, der ligeledes har drevet selskabet, er som Kasi-Jesper idømt konkurskarantæne.

Kasi-Jesper politianmeldt
Det siger dommeren
Annette Laustrup Nielsen, Dorthe Nielsen og Jesper Laustrup Nielsen pålægges konkurskarantæne i hver to år fra endelig kendelse.
Der tillægges kurator, advokat Boris K. Frederiksen, et vederlag på 30.000 kr. med tillæg af moms i alt 37.500 kr., og der tillægges den beskikkede advokat, Jackie Philip Michelsen, et salær på 24.000 kr. med tillæg af moms i alt 30.000 kr.
Annette Laustrup Nielsen, Dorthe Nielsen og Jesper Laustrup Nielsen skal inden 14 dage hver erstatte statskassens udgifter med 22.500 kr. inklusiv moms.
Kilde: Kendelsen fra Sø- og Handelsretten
