Kendte2. december 2020

Karla My Nordquists julemysterie: Snydt af mor

Den unge skuespiller tror ikke længere på nisser, men hun har endnu ikke luret, hvordan hendes mor, Signe Lindkvist, snød hende som barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/malous_jul.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Julen betyder meget, for det er den tid på året, hvor man mødes og hygger som familie. Når vintermånederne kommer, så kommer jeg automatisk i julestemning, siger Karla My Nordquist, 15, da SE og HØR møder hende til en snak om hovedrollen i “Malous jul”.

Her spiller hun teenageren Malou, der modvilligt flytter ind hos en plejefamilie, hvor hun møder gårdnissen Niels. De indgår en pagt, som skal få plejeforældrene til at hade Malou og sende hende hjem igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ranthe_1.png
 (Foto: Martin Top Jacobsen)

– Jeg elsker risengrød, og det skulle jeg spise meget af i filmen, så det var luksus, lyder det fra Karla, som nød at spille over for Lars Ranthe, 51, der er Niels Nisse. (Foto: Martin Top Jacobsen)

Selv tror Karla ikke længere på nisser. Alligevel er der et gammelt julemysterie, som hun mangler at opklare.

– Engang havde min mor og jeg sat en skål med risengrød i soveværelset. Så gik vi ud, og jeg holdt hele tiden øje med hende, for jeg havde en fornemmelse af, at det var hende, der tog grøden.

Da de nogle timer senere gik ind i soveværelset, var skålen tom.

– Jeg har aldrig fundet ud af, hvordan hun gjorde. Og hun siger stadig bare, at det var nissen, lyder det med et grin fra Karla My Nordquist.

Prioriterer skolen

Hun er vokset op med to forældre i underholdningsbranchen, og hun har altid selv elsket at spille teater og at optræde. Alligevel er rollen som den uvorne teenager, Malou, hendes første filmrolle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/malous_jul_1.jpg
 (Foto: Martin Top Jacobsen)

– Min mor har altid været enormt støttende i alt, hvad jeg laver. Det er, uanset om jeg tager et kilo makeup på, eller om jeg tager en kort kjole på. Så det er hun også, når jeg laver den her film, siger Karla My om sin mor Signe Lindkvist, 46. (Foto: Martin Top Jacobsen)

– Det har været megafedt, og jeg vil nok også gerne lave noget mere på et tidspunkt. Men lige nu vil jeg gerne fokusere lidt på min skole, siger Karla, som går i 9. klasse i København.

Det er heldigvis begrænset, hvor meget skole hun har misset under optagelserne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/malous_jul_4.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

– Det var fuldstændig fedt og fantastisk. Jo mere jeg arbejdede, jo mere fik jeg lyst til at arbejde. Jeg lærte noget nyt hele tiden, jubler Karla om sin første filmrolle. (Foto: Hanne Juul)

– Vi optog fra januar til marts sidste år. Det var i skoletiden, men da vi var færdige med optagelserne, havde vi praktikuge på min skole, så vi sagde, at optagelserne var min praktik. Så jeg brugte den uge og min vinterferie på at følge op på det, de andre havde lavet, forklarer Karla, som bor med sin mor på Østerbro den ene uge og sin far på Vesterbro den anden uge.

Pligtopfyldende pige

I modsætning til rollen Malou mener Karla ikke, at hun har så mange teenagenykker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/malous_jul_3.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

– Jeg er et klassisk skilsmissebarn, der holder jul hos min mor hvert andet år og min far hvert andet år, og i år er det hos min far, siger Karla My Nordquist. (Foto: Hanne Juul)

– Jeg har et godt forhold til mine forældre, hvor vi er meget ærlige over for hinanden. De vil nok mene, at jeg kunne være bedre til at hjælpe. Men jeg synes selv, jeg er god.

Men jeg kunne måske godt blive bedre til at tømme opvaskeren, siger Karla og griner.

Faktisk synes hun kun, at hun har en ting til fælles med sin karakter i filmen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/malous_jul_2.jpg
 (Foto: Martin Top Jacobsen)

– Jeg synes, det er fedt, at Malou har blåt hår og ring i næsen. Det var lidt anderledes end normale roller, hvor børn altid skal være kønne. (Foto: Martin Top Jacobsen)

– Vi kan godt lide at overskride grænser offentligt, så andre synes, vi er pinlige. Men jeg ville nok ikke gøre det for at være ond ligesom Malou. Jeg er snarere en rigtig klovn, forklarer den unge skuespiller.

Du kan komme i julestemning og opleve Karla i “Malous jul” i biograferne nu.

Sponsoreret indhold