Kendte27. september 2022

Karens mand sendte en mail: Han ville skilles efter 42 år

Karen fra DR-hittet” Mormor på mandejagt” fortæller, at hendes mand gennem 42 år sendte en mail med budskabet: Jeg vil skilles
Karen modtog en mail fra sin mand. Han ville skilles efter 42 års ægteskab. nbsp;
Karen modtog en mail fra sin mand. Han ville skilles efter 42 års ægteskab.
 Foto: DR

Hvad skriver man i emnefeltet på en e-mail, hvor man vil meddele konen om, at man vil skilles?

“Angående vores ægteskab?”, eller noget andet?

Der er mange måder, hvorpå man kan fortælle sin ægtefælle, at man ikke gider at være gift længere, men en e-mail er da én af de mere kreative.

Sådan en e-mail modtog 70-årige Karen, som er en af kvinderne i den nye sæson af “Mormor på mandejagt” på DR1.

Karen medvirker i DR-hittet sammen med Anna, Judith og Mona.
Karen medvirker i DR-hittet sammen med Anna, Judith og Mona.
 Foto: DR

– Jeg har været gift med den samme mand i 42 år. Det er jeg stolt af, for det synes jeg selv er en bedrift. Så fik det en brat ende, fordi jeg fik en e-mail fra ham. Han ville gerne skilles. Efter 42 år på en e-mail, fortæller Karen i første afsnit af den nye sæson.

Manden sendte e-mailen, også selv om ægteparret boede under samme tag.

Livet er ikke slut

Efter at hun er kommet sig over chokket over skilsmissen, er Karen fra Aarhus helt klar til at møde en ny og sød mand.

– Jeg kunne godt vælge at være et offer, og sidde og græde og have ondt af mig selv fra nu af og til den dag, jeg dør. Jeg har bare bestemt, at sådan er mit liv ikke.

– Nu synes jeg, det er en gave at komme videre, og opleve nogle nye ting og møde nye mennesker. Livet er virkelig ikke slut, fordi man bliver skilt, siger Karen.

Se første afsnit af “Mormor på mandejagt” på DR 1 i aften, tirsdag den 27. september kl. 20:30 eller allerede nu på DRTV.

Sponsoreret indhold