Kendte21. marts 2020

Karen Thisteds bisættelse udsat

Som følge af coronavirussen – og de skærpede regler for forsamlinger – har Karen Thisteds familie valgt at udsætte bisættelsen af hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/karen-thisted.jpg
 (Foto: Aller Media)

Mandag morgen døde Karen Thisted i sit hjem i København i en alder af 73 år gammel.

Siden har familien været samlet for at planlægge Karen Thisteds sidste farvel, men som følge af coronvirussen – og de skærpede forsamlingsregler i kølvandet på coronavirussen – har familien valgt at skubbe bisættelsen.

Det fortæller Karen Thisteds datter, Marlene, til BILLED-BLADET.

- Bisættelsen er udsat på grund af den nuværende situation. Vi venter, til det er overstået, fortæller Karen Thisteds datter, Marlene, til BILLED-BLADET.

Det er dermed uvist, hvornår Karen Thisted bliver sendt ud på sin sidste rejse.

De nye forsamlingsforbud foreskriver, at man ikke samles mere end 10 personer – og dette gælder også under bisættelser og begravelser.

Karen Thisted var uddannet journalist og arbejdede tidligere som redaktionschef på Ekstra Bladet.

Mange danskere lærte Karen Thisted at kende, da hun lavede radioprogrammet "Den løse kanon" sammen med Huxi Bach.

Senest lavede hun en række tv-programmer med Susanne Bjerrehuus, der hed "Mormors Bordel".

Sponsoreret indhold