Kardashian-stjerne overfaldet: Ur til 1,5 mio. kr. stjålet
"Keeping Up With the Kardashian"-stjernen og Kim Kardashians BFF, Jonathan Cheban, havde sig en noget skræmmende oplevelse hen over weekenden.
Realitystjernen og madentusiasten blev overfaldet og truet med en pistol i Englewood Cliffs i staten New Jersey.
Det skriver TMZ.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Jonathan Cheban med Kim Kardashian i West Hollywood, Los Angeles. Kim har også selv prøvet at blive røvet af bevæbnede tyve, så hun kan nok godt trøste Jonathan. (Foto: MEGA)
Den 46-årige Jonathan Cheban, der i oktober sidste år ændrede sit officielle navn til Foodgod, havde besøgt en ven sammen med sin mor.
Her trådte en mand ind i indkørslen for at spørge, hvad klokken var, og ifølge politirapporten kunne realitystjernen med det samme fornemme, at der var noget galt.
Han bad derfor sin mor og venner om at gå indenfor, hvorefter den unge mand trak en pistol frem og sigtede den direkte mod moderens hoved.
Tyven fik af Jonathan besked på, at han kunne tage lige det, han ville, og endte altså med at slippe væk med at stjernens Richard Mille-ur, der er vurderet til 1,5 millioner kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Jonathans dyre Richard Mille-ur til en værdi á 1,5 millioner kroner blev stjålet under røveriet. (Foto: MEGA)
Jonathans bedste ven, Kim Kardashian, er nok den helt oplagte til at trøste ham efter den ubehagelige oplevelse.
Kim blev nemlig selv overfaldet og røvet af bevæbnede forbrydere, der skaffede sig adgang til Kardashians hotelværelse under et af hendes mange ophold i Paris.
Kim Kardashian fik stjålet stor mængde særdeles kostbare smykker, herunder sin forlovelsesring fra Lorraine Schwartz. En ring, som Kanye West selv havde hjulpet med at designe, og som var blevet vurdet til at være mellem 12 og 24 millioner kroner værd.
Kims smykker blev aldrig fundet igen. Efter den oplevelse i Paris er Kim stoppet med at bære værdifulde smykker i offentligheden.