Kardashian-klanen lover et helt "nyt niveau" med ny realityserie
Vi kommer unægteligt tættere og tættere på den store dag, hvor Kardashian-familien kan fejre premieren på deres nye realityshow, og nu har vi fået en ny smagsprøve på den kommende serie.
Torsdag har Kardashian-klanen nemlig offentliggjort den glamourøse nye plakat, der skal gøre reklame for den kommende Hulu-serie.
På det nye billede ses seriens seks hovedpersoner - Kim, Kourtney, Khloé, Kendall, Kylie og Kris - klædt i deres bedste beige og naturligvis deres bedste glam, og skal man tro plakatens slogan, så er der meget at se frem til.
Artiklen fortsætter efter billedet...

(Foto: Disney+)
- Nyt hjem. Næste niveau, lyder teksten på den nye Kardashian-plakat, mens den officielle "The Kardashians"-profil på Instagram meddeler, at det "nu føles officielt".
Khloé Kardashian åbner også dørene til sit hjem og giver dermed fans et særligt kig på forholdet mellem hende og Tristan Thompson, der tilsyneladende stadig håber på en genforening af den romantiske slags.
Den nye Kardashian-serie, "The Kardashians", har premiere den 14. april og kan streames på Disney+.
Se traileren til "The Kardashians" øverst i artiklen.