Kardashian-klanen holder vild karantæne-fødselsdag for Kourtney

Foto: MEGA

I går fyldte Kourtney Kardashian 41 år, og som mange andre, der har fødselsdag i disse tider, så blev den fejret på anderledes vis. 

På grund af coronavirus-pandemien kunne hele den store Kardashian/Jenner-klan ikke være samlet, men reality-familien fandt alligevel en kreativ måde at markere dagen på. 

På sin Instagram story viser Kendall Jenner, hvordan familien samledes uden for Kourtneys hus i Calabasas til en "drive-by fødselsdag".

Artiklen fortsætter under klippet. 

Mens Rihannas hit "Birthday Cake" brager løs ser vi en masse biler samlet foran Kourtneys hus. 

Vi får blandt andet et glimt af North West, der står oppe på taget af en bil med en masse balloner og en tegning, som hun selv har tegnet til sin moster. 

Raske seere vil også kunne se, at Khloés eks Tristan Thompson, som hun har datteren True med, også er med til at fejre den ældste Kardashian-søster. 

Også på Kim Kardashians Instagram story bliver den alternative fødselsdagsfejring dokumenteret. 

Her ser vi blandt andet de mange biler køre i kortege gennem kvarteret, mens de botter i hornet og synger "Happy Birthday" i megafon.

- Naboerne hader os, skriver hun på sin Instagram story. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close