Kendte25. august 2020

Kaotisk live-tv: Abdel måtte stoppe interview

En interviewperson begyndte tirsdag aften at råbe i Go' aften LIVE
https://imgix.seoghoer.dk/abdel_foto_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Dennis Holms mikrofon blev cuttet midt under interviewet i Go' aften LIVE tirsdag.

Han var inviteret i studiet for at fortælle, hvorfor han nægter at bære mundbind i offentlig transport, men så langt nåede tv-vært Abdel Aziz Mahmoud ikke i interviewet.

Næsten inden interviewet går i gang, rejser Dennis Holm sig i stolen og siger:

- Nu skal du høre her. Jeg har noget virkeligt interessant at sige. Jeg er sikker på, at du vil elske det

- Danmark for helvede.

- Nu får I jer nogle fucking nosser, og så får I jer noget selvrespekt og kommer op af den sofa og kommer til demo klokken 12 på lørdag, siger han.

cuttet

Dennis Holm får forbindelsen til sin mikrofon cuttet, hvorefter programmet fortsætter.

Det er Petra Nagel, der skal overtage efter det mislykkede indslag, hvor Dennis Knudsen er i studiet.

Til B.T. har TV 2 skrevet om hændelsen:

"Redaktionen på ’Go’ aften LIVE’ inviterede Dennis Holm i studiet for at tale med ham om hans holdning og aktion og havde forinden aftalt forløbet af interviewet grundigt med ham. Desværre valgte Dennis Holm at bryde aftalen og i stedet rejse sig og læse en proklamation i en voldsom sprogbrug. Vært Abdel Aziz Mahmoud bad Dennis Holm om at vende tilbage til interviewet, hvilket ikke skete."

Sponsoreret indhold