Kendte2. september 2020

Kanye West afslører: Derfor startede krigen mod Taylor Swift

I hele 11 år har der været iskold luft med rapperen Kanye West, 43, og sangerinden Taylor Swift, 30
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De fleste husker nok den aften for 11 år siden, hvor den excentriske rapper Kanye West hoppede op på scenen og afbrød en kun 19-årig Taylor Swift midt i sin takketale under MTV Video Award.

”Shake It Off”-stjernen løb med sejren for bedste kvindelige musikvideo til nummeret ”You belong with me”.

Men den garvede rapper Kanye West var bestemt ikke enig i den afgørelse og sprang således op på scenen og afbrød den unge Taylor, mens han proklamerede, at prisen i stedet skulle være gået til en anden sangerinde:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kanye_og_taylor.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

- Yo, Taylor, jeg er virkelig glad på dine vegne, og jeg skal nok lade dig blive færdig, men Beyoncé lavede en af de bedste videoer nogensinde, sagde Kanye energisk, da han sprang op på scenen under showet.

Der er nu gået hele 11 år siden det akavede stunt fra stjernerapperen – og nu afslører han imidlertid, hvorfor han overhovedet gjorde det.

Det skriver flere medier – blandt andre Hollywood Life og News.

I et 45 minutter langt interview med komikeren Nick Cannon, i podcasten Cannon’s Class, fortæller Kanye West blandt andet om de tanker, der fløj gennem hovedet på ham, da han tilbage i 2009 besluttede sig for at hoppe op på scenen og afbryde Taylor Swift midt i takketalen:

- Lige nu er det Gud, som giver mig informationer, forklarer rapperen og understreger desuden, at det samme gjorde sig gældende på scenen til MTV Video Award.

- Hvis Gud ikke ville have mig til at hoppe op på scenen og sige, at Beyoncé havde den bedste video, så havde han ikke placeret mig på første række. Så ville jeg havde siddet på bageste række, siger den garvede ordsmed i interviewet.

Der er altså ingen tvivl om, at Kanye West i den grad mener, at han fik besked ovenfra.

Og ligegyldigt hvad tyder alt imidlertid på, at der siden optrinnet har været særdeles kold luft musikerkollegaerne imellem.

Sponsoreret indhold