Kendte1. marts 2022

Kanye forsøger at stoppe skilsmisse: Stiller vildt krav til Kim Kardashian

MEDIE: Advokaterne mener pludselig, at ægtepagten mellem de to kan være ugyldig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega543563_001.jpg
 Foto: MEGA

Når en domstol i Californien onsdag skal afgøre, om Kim Kardashian formelt kan kalde sig single, vil advokaterne for Kanye West forsøge at kaste grus i maskineriet, skriver TMZ.

Ifølge mediet mener advokaterne nemlig, at det er tvivlsomt, om den ægtepagt, der har holdt de to kendissers formuer adskilte, er gyldig.

Lovgivningen i staten siger således, at hvis blot en af parterne skaber tvivl om den ægtepagt, som Kanye og Kim har indgået, kan den blive kendt ugyldig.

Vanvittigt krav

Mediet understreger imidlertid, at kravet virker vanvittigt, da Kanya på intet tidspunkt i den langstrakte proces har sagt, at han er uenig i den ægtepagt, han har underskrevet.

Og selv hvis han onsdag påstår, at ægtepagten ikke længere gælder, skal han bevise, at han ufrivlligt skrev under.

Det mener mediet også er umuligt at bevise, da han havde en advokat ved sin side, da det i sin tid skete.

Sponsoreret indhold