Kendte7 timer siden

Kanon i Cannes: Remee fester med gravide Rihanna

Hvor de fleste af os havde en relativt normal tirsdag, gav Remee den gas sammen med Rihanna og Asap Rocky i eksklusive Cannes
Remee, Rihanna
Remee havde et brag af et fest i Cannes i går, hvor Rihanna og gemalen Asap Rocky var æresgæster.
 Foto: Martin Høien, Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: REMEE TALER UD OM KÆRLIGHEDSLIVET

Verdens kunst- og kulturelite er i disse dage samlet i Cannes til 78. filmfestival i det sydfranske - og hvor de rige og magtfulde er, dukker Remee som oftest op.

I går var ingen undtagelse.

Den danske musikmogul er fløjet til den eksklusive kystby for at feste, netværke og genoplade batterierne. Rejsen er veldokumenteret på Remees egen Instagram-profil.

Her har hr. Jackman flittigt delt både videoer og billeder fra sin våde tirsdag i Cannes, og her er der særligt to mennesker, som får Remees følgere til at slå øjnene op.

Det er Rihanna og kæresten Asap Rocky.

Asap Rocky, Rihanna
Før festen med Remee var Asap og Rihanna på den røde løber til filmfestivalen i Cannes.
 Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix

At dømme ud fra Remees videoer og billeder ser det ud til, at han var med til et eksklusivt event for solbrillemærker Ray Ban, som har lavet en kollektion med Asap Rocky.

Humøret virker til at være tårnhøjt til festen, som foregår på en båd i havnen i Cannes.

Her lader Rihanna sig ikke begrænse af, at hun er gravid med sit tredje barn, for sammen med Asap Rocky giver hun den fuld gas.

Powerparret står bag dj-pulten og leder festen, som Remee altså er en del af.

Efter bådfesten fortsatte den danske ungkarl sin våde aften i Cannes' gader.

Sponsoreret indhold