Kandis-Johnnys drengedrøm: Elvis-Johnny

Kandis har ofte spillet Elvis-sange live, når der var godt gang i festen. Nu har Johnny Hansen så opfyldt sin gamle drengedrøm om at indspille et helt Elvis-album med 14 af idolets bedste sange.
“Elvis on my mind” udkom i sidste uge.

Kandis har ofte spillet Elvis-sange live, når der var godt gang i festen. Nu har Johnny Hansen så opfyldt sin gamle drengedrøm om at indspille et helt Elvis-album med 14 af idolets bedste sange.
“Elvis on my mind” udkom i sidste uge.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

16. august 1977 står stadig ganske klart i Johnny Hansens erindring. Den dengang 12-årige knægt så fjernsyn med sine forældre.

Her blev den musikalsk interesserede unge herre præsenteret for nyheden om, at Elvis Presley var død.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kærligheden til musikken – og ikke mindst Elvis – har Johnny arvet fra sin far, Bjørn Hansen, 77, der havde stor succes med orkestret “Bjørn & okay”. (Foto: Mikael Rieck)

Johnnys far, dansktoplegenden Bjørn Hansen, var stor fan af den sprælske amerikaner, og entusiasmen smittede af på sønnike.

– Elvis havde hele pakken. Han var det, vi alle gik og drømte om: Han kunne synge, han kunne performe, og han så godt ud, fortæller Johnny, der siden har dyrket “Kongens” musik.

Elvis på hjernen

Da coronaen lagde sangerens turnévirksomhed ned, gav det til gengæld tid til at komme i gang med et projekt, han altid havde drømt om: At indspille en plade kun med Elvis-sange.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Elvis udgav masser af musik i flere forskellige genrer, og hans talent strakte sig også til en succesfuld Hollywood-karriere, indtil han døde i en alder af bare 42 år. (Foto: MEGA)

– Jeg har tænkt, at inden jeg er færdig med at synge, og inden vi lægger Kandis ned, så ville jeg gerne lave en plade med Elvis-sange. Det er min gamle drengedrøm, siger sangeren, som i sidste uge udgav resultatet: Albummet “Elvis on my mind”.

– Vi har lavet pladen sammen – hver for sig. Trommeslageren sad i Aarhus, keyboardet er indspillet i København, og jeg var i Hurup og sang. Søren Bundgaard sidder i Toscana. Vi samlede et kor i Nashville, som lød fuldstændig som det legendariske Jordanaires-kor, som Elvis brugte. Vi har ikke været sammen nogen af os, fortæller Johnny, som først indspillede sangene og siden lagde instrument for instrument på.

Sundere end Elvis

Kandis-sangeren har besøgt Elvis-hjemmet Graceland og blev bare endnu mere fascineret af den mand, han har haft som idol i næsten hele tilværelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kandis-forsangeren håber på, at musikken en dag vil gå videre i arv. Hans to døtre, der er i 20’erne, har aldrig vist stor interesse for musik, men måske sker det for sønnen Nicklas på ni år.
– Jeg håber da, at min søn får lyst til at spille musik engang. Det er dejligt at have noget at være fælles om.
Jeg har haft meget glæde af min far, da jeg begyndte at spille musik. Der fik vi et fællesskab, som vi har haft meget glæde af. Især var det fantastisk, da vi var ude at optræde sammen. Der fik jeg det tilbage, som jeg måske havde manglet, da jeg var dreng. Dengang var han ikke altid med, når jeg var ude at spille fodbold, for han var ude at spille, siger Johnny.
Kærligheden til Elvis deler han heldigvis også med fruen Gitte. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Der lærte han, at de to både har visse fællestræk, men også har levet meget forskellige popstjerneliv.

– Han fik piller til at falde i søvn på og nogle til at vågne op på. Han havde en megausund livsstil. Det er ret langt fra, hvordan jeg lever. Jeg er kommet i en alder, hvor man skal lytte til sin krop. Det er jeg meget bevidst om, fortæller den 55-årige Johnny om ikonet, der bare blev 42 år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Han var også meget gavmild og donerede penge til velgørende formål, venner fik biler – jeg tror, at han var en rigtig fantastisk person, siger Johnny om Elvis Presley. (Foto: MEGA)

– Elvis var nyhedsfreak, og det er jeg også. Jeg tjekker hele tiden nyheder. Han havde 19 fjernsyn stående på Graceland, og der kørte hele tiden nyheder. Og han var meget madglad, så der er måske også et fællestræk, siger thyboen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close