Kendte21. april 2024

Kandis-Johnny var fuld på operationsbordet: Fra høje tindinger til højt hår

Kandis-Johnny lagde sig under kniven i fem timer for at redde sin vigende manke
Før de tyrkiske læger reddede hans hårlinje, var Johnnys tindinger på voldsom retræte.
Før de tyrkiske læger reddede hans hårlinje, var Johnnys tindinger på voldsom retræte.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Gav den gas med en fan eller to

Året er 2017, men Johnny Hansens tindinger ser ud til at være stået af toget flere år tidligere.

– Jeg var nået til en skillevej. Jeg havde høje tindinger ligesom dig, siger Kandis-kongen til Anders Breinholt i skærmtroldens nye Viaplay-talkshow, ”Breinholts”.

I programmet kommer de to midaldrende kendisser ind på håremnet, som for mange mænd er et tabu. Men for Johnny var der kun to muligheder for hans trekvartblottede isse.

– Enten skulle jeg maskinklippes, ellers skulle jeg have en hårtransplantation. Jeg synes, en transplantation var fedt, så jeg fik sat hår på hovedet, fortæller hitmageren om sin redningsmission til Tyrkiet.

Fan i fælden

Det er ikke kun hårrejsende afsløringer, Johnny kommer med i ”Breinholts”. Han røber også en anden form for rejsning, da han bliver spurgt ind til det frækkeste tilbud, han har fået af en fan.

– Jeg har fået mange tilbud. Det frækkeste er jo, når de tilbyder sex, fortæller hitmageren.

Antallet er Johnny ikke helt sikker på.

Først forsikrer han, at det kun er sket én gang, men hurtigt fordobles antallet.

– Jeg havde jo et halvt års tid, hvor jeg var alene. Der gav jeg den lidt gas, forklarer hugget fra Hurup.

Transplantationen fik Johnny for syv år siden, men han husker tydeligt den skelsættende tur. Endda til trods for at han ikke var helt appelsinfri.

I sit nye talkshow, hvor Kandis-kongen er gæst, fortæller Anders Breinholt, 51, også om sin egen usikkerhed oppe øverst: – Grunden til, at jeg ikke har fået det lavet, er, at jeg er bange for, at det gør ondt, forklarer rødtoppen.
I sit nye talkshow, hvor Kandis-kongen er gæst, fortæller Anders Breinholt, 51, også om sin egen usikkerhed oppe øverst: – Grunden til, at jeg ikke har fået det lavet, er, at jeg er bange for, at det gør ondt, forklarer rødtoppen.
 Foto:: Viaplay

Dansktop-chefen rejste sydpå en søndag efter en hel weekend med ”Lonnie fra Berlin”, store øl og begrænset søvn.

– Jeg tog til lufthavnen og startede med at drikke nogle fadbamser i lufthavnen og i flyveren, fortæller hr. Hansen, som i de højere luftlag toppede branderten med rødvin.

Johnny troede, at han efter flyturen skulle checke ind på sit hotel og sove rusen ud. Han blev dog slemt skuffet.

– Jeg troede først, vi skulle i gang om mandagen, men vi blev kørt direkte fra lufthavnen til hospitalet, afslører spillemanden.

Operationen stod i 2017 til den nette sum af 1.500 euro inklusiv hotel og transport i Tyrkiet. Et land, som Johnny i mange år har haft et nært forhold til.
Operationen stod i 2017 til den nette sum af 1.500 euro inklusiv hotel og transport i Tyrkiet. Et land, som Johnny i mange år har haft et nært forhold til.
 Foto: Thomas Laursen

Bedøvelse nej tak

På hospitalet røg Johnny direkte til konsultation med en læge, der udelukkende snakkede tyrkisk.

En tolk reddede dog den berusede kendis på gebrokkent engelsk. Sådan da.

– Vi sad halvvisne og skulle i gang med det her projekt, og hun spurgte, om jeg skulle have ekstra bedøvelse, fortæller Johnny.

Det skulle han ikke bruge lang tid til at overveje. En blanding af alkoholdmod og jysk nærighed gav udslaget.

– Smerten svarede til rodbehandling af en tand med bedøvelse.

– Det kostede 100 euro ekstra, så det sagde jeg nej til.

Smerten var slem, men Kandis-formanden holdt ud i de knap fem timer, indgrebet tager. Først fjerner lægerne 4.400 hårsække fra nakken, som så bliver flyttet frem for at redde hårlinjen foran.

Johnny var under kniven i februar, og under et halvt år efter kunne han stolt vise en frisk sommerfrisure frem.

Dansktoplegenden er lykkelig for resultatet, men han regner ikke med at lægge sig under kniven igen.

Og dog …

– Så skulle det da lige være en fedtsugning, griner han.

Sponsoreret indhold