Kendte 23. september 2021

Kandis-Johnny modtog uhyggelig pakke: Løkke om halsen og afføring

Forsangeren i Kandis har særdeles inkarnerede fans, der nærmest har udråbt ham til Gud. Men der er også nogle tilhængere, der er gået for vidt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For nogle er Johnny Hansen ikke bare forsangeren i Kandis.

For dem er den i dag 56-årige dansktopsanger nærmest Gud og én, der har hjulpet dem igennem svære kriser.

I den nye dokumentar ”Kandis for livet” følger vi disse inkarnerede fans på nærmeste hold, men vi får også et lille indblik i de ”fans”, der er gået for vidt.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Kandis med Johnny Hansen i front har eksisteret siden 1989. Foto: Kaspar Wenstrup

I den nye dokumentar fortæller Kandis-Johnny, at han et par gange har set sig nødsaget til at kontakte politiet, fordi han og familien har været generet af et par stalkere.

– Jeg har fået politiet til at lukke ned for et par stalkere. Kvinder, som skiftede abrupt mellem at elske og at hade. Indimellem gode gaver kunne de pludselig sende nogle frygtelige billedcollager, fortæller Kandis-Johnny i dokumentaren, inden han giver et uhyggeligt eksempel:  

- Én sendte et billede af Gitte (Johnny Hansens hustru, red.) med en løkke om halsen sammen med en pose afføring. Det var skræmmende. Så kontaktede vi politiet, og hun fik et tilhold på et år, fortæller Johnny Hansen.

Sangeren og hans hustru Gitte sagde ja til hinanden nogle år efter, at Johnny Hansens første kone, Helle Bekhøj, døde.

Sponsoreret indhold