Kendte11. august 2023

Kandis-Johnny: – Jeg har fået tilsendt afføring

Johnny Hansen har oplevet lidt af hvert gennem sine mange år som forsanger i Kandis
Johnny Hansen afslører, at han har fået sendt afføring med posten.
Johnny Hansen afslører, at han har fået sendt afføring med posten.
 Foto: Dan Mariegaard

Man skal finde sig i lidt af hvert som forsanger for det danske folkeband Kandis.

Det kan forsanger Johnny Hansen i den grad skrive under på.

I et nyt DR-program "Flaskehalsen peger på" fortæller han, hvordan han har oplevet lidt af hvert gennem sine 40 år som musiker. Nogle gange er det endda endt med politianmeldelser.

– Jeg har prøvet at få tilsendt afføring i en kuvert. Jeg fik en collage, hvor der var et billede af min ekskone og jeg og så et af min nye kone, hvor der var en løkke om halsen på hende, fortæller Johnny Hansen.

Kvinden, der sendte brevet, blev meldt til politiet og fik et tilhold på et år.

I dokumentaren "Kandis For Livet" får man et større indblik i de fans, der praktisk talt forguder Kandis og ikke mindst Johnny Hansen.

Sponsoreret indhold