KendteI går

Kandis-Johnny hædret med fornem pris: - Det havde jeg ikke lige set komme

Tilbage i januar udgav Kandis-Johnny og Bente Klarlund en bog om, hvordan man får en sundere livsstil. Nu er sangsstjernen blevet hædret med en særlig pris
Med smil på læben takkede Kandis-Johnny fredag 13. juni 2025 for prisen som Årets Sundhedsdebattør – og kvitterede med et skønt nummer til publikum på Folkemødet.
 Video: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny om vægttabsrejsen: Gør det for familiens skyld

Normalt er det musikken, som Kandis-Johnny hiver priser hjem for.

Men for nyligt modtog den 59-årige "Lonnie Fra Berlin"-sanger en helt anden en af slagsen. Han er nemlig blevet hædret som Årets Sundhedsdebattør 2025 sammen med sundhedsforsker Bente Klarlund.

Det fortalte han, da SE og HØR mødte ham på dette års Folkemøde på Bornholm.

- Ja, det havde jeg ikke lige set komme. Men det er fantastisk, lød det med et grin fra Kandis-Johnny.

Prisen uddeles af Danske Regioner, og den gives i forbindelse med hitmageren og Bente Klarlunds bog "Klarlund og Kandis på kur - forever", der blev udgivet tilbage i januar.

Her inviterer makkerparret danskerne med ind i et fællesskab, hvor nye vaner og sundhed er i fokus.

Kandis-Johnny har selv døjet med helbreddet, men efter han stiftede bekendtskab med Klarlund, kom der andre boller på suppen, og pludselig raslede kiloene af ham.

- Det er ikke slankekur. Det handler om at ændre ens livsstil og gøre små ting, der gør, at man får en bedre levestil, siger han.

Nu snupper sangeren eksempelvis snackgulerødderne på tankstationen i stedet for de franske hotdogs, og det er små ting som disse, der gør forskellen.

- Det er det bogen går ud på, og så kan vi sammen nå ud til et bredere publikum.

- Jeg står for den folkelige del, og hun står for ekspertdelen, fortalte Johnny Hansen, der fik at vide, han hans helbred var som en tikkende bombe, inden han lagde sin livsstil om.

Strax - billede. Dette billede er sendt direkte fra mit kamera og er ikke billedbehandlet.Foto: Jesper Sunesen
Kandis-Johnny havde taget sin kone Gitte Hansen med på Folkemødet.
 Foto: Jesper Sunesen

Tv-program på trapperne

Selv om det kommer bag på Kandis-Johnny, at han har vundet prisen som "Årets Samfundsdebattør", har han dog modtaget massevis af positiv feedback for bogen.

Faktisk har modtagelsen været så god, at makkerparret snart kaster sig ud på endnu et livsstilseventyr sammen.

- Der er rigtig mange af vores publikummer, der følger mig tæt, og de vil også gerne være med. Så fordi Bente og jeg netop er i øjenhøjde med dem, så er det blevet til, at vi skal lave seks tv-programmer til TV 2.

- Vi skal optage dem henover efteråret, hvor jeg ligesom går forrest i forhold til alle de her publikummer, som skal være med på den her tur.

- Så det skal handle om, at sammen når vi længere, og sammenhold gør, at vi støtter hinanden, lød det fra Kandis-Johnny.

Du kan læse meget mere om Kandis-Johnnys vilde vægttab og livsstilsændring i artiklen HER.

Sponsoreret indhold