Kan du huske ham? "Bridgerton"-stjerne fik sin start i "Harry Potter"

Foto: Netflix

En "Harry Potter"-stjerne i "Bridgerton"-serien? Jo, jo, den er god nok. I hvert fald når det kommer til Rege-Jean Page, der for alvor har vundet tv-seeres opmærksomhed siden premieren på den nu så populære Netflix-serie. 

Den 31-årige skuespiller har sikret sig rollen som Simon, hertugen af Hastings, og selvom det ikke just er Rege-Jean Pages første rolle, kommer det muligvis som en overraskelse, at han faktisk fik sin start i en "Harry Potter"-film. 

Rege-Jean havde nemlig en enkelt statistrolle i "Harry Potter og dødsregalierne del 1". 

Og det svære arbejde er heldigvis allerede blevet lavet af internettets hardcore filmnørder, der har fundet det klip, hvor Rege-Jean kan spottes i "Harry Potter". 

Rege-Jean var en del af Bill og Fleurs brylllupsscene, og han kan ses i det øjeblik, de danser deres første dans. 

Artiklen fortsætter efter videoen...

James Bond-favorit

Efter det store "Bridgerton"-gennembrud er den egelske skuespiller blevet en kæmpe favorit til at skulle overtage rollen som James Bond efter Daniel Craig. I hvert fald hvis du spørger fans af serien. 

Flere bettingsider mener også, at Rege-Jean Page har gode chancer, men da tv-vært Jimmy Fallon spurgte ind til Bond-rygterne, var svaret muligvis en anelse skuffende. 

- Hvis du er brite og gør noget, som høster anerkendelse, som folk kan lide, så begynder folk at bruge "B-ordet". Det er som en slags medalje. Jeg er glad for at have fået den medalje. Jeg er glad for at være i selskab med personer, som har den medalje, men det er bare en medalje, lyder det fra det britiske stjerneskud.

Netflix-serien "Bridgerton" er siden premieren den 25. december blevet en af de mest sete serie på streaminggiganten - nogensinde. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close