Kan du huske dem? Nu vender Swedish House Mafia tilbage
”Don’t You Worry Child” er muligvis ét af de mange numre, som de fleste fans af den svenske dj-trio forbinder med Swedish House Mafia.
Nummeret er fra 2012 og bandet har ikke været på en eneste turne siden, ligesom de ej heller har udgivet ny musik siden.
Men nu er der altså endelig nyt til fans af bandet, da de fredag udgav singlen ”Moth To A Flame” sammen med verdensstjernen The Weeknd.
Artiklen fortsætter under videoen
Udover at have udgivet deres første nummer i knap 10 år, så kunne bandet desuden glæde deres mere end 890.000 følgere på Instagram med nyheden om, at de også tager på tour.
- PARADISE AGAIN VERDENSTURNE 2022, skriver de og fortæller, at billetterne allerede bliver sat til salg den 29. oktober for dem, der ønsker at fejre bandets comeback.
Artiklen fortsætter under opslaget
Inden bandet rejser på verdensturne, så vil de spille deres første koncert i april, når de kommer og optræder ved kendis-festivalen Coachella.
Ifølge TMZ så formåede bandet at sælge intet mindre end 1 million billetter da de sidste gang turnerede, og med henblik på, hvor mange der allerede nu har givet deres udtryk for, hvilken glæde det er at kunne se bandet spille live igen, så tyder meget på, at også denne turne bliver en stor en af slagsen.
Artiklen fortsætter under billedet

Sidste gang bandet spillede i Danmark var den 30. juni, da de stod på scenen til Tinderbox i Odense. Foto: Ritzau Sacnpix
Bandet kommer også fordi Danmark, når de starter verdensrundturen. De er sat til at skulle spille i Royal Arena den 9. november 2022.
Bandet gik første gang fra hinanden i 2013, men gjorde deres første comeback i 2018. Året efter spillede de på den fynske festival Tinderbox, men grundet coronavirussen er det altså først nu, at de kan tage resten af verden med storm.
Den svenske trio består af Axwell, Steve Angello og Sebastian Ingrosso – alle tre kunstnere, der også har haft stor succes på egen hånd.