Kendte1. november 2015

Tænk før du snapper: Kan det her få dig til at droppe Snapchat?

Snapchat har foretaget en ændring, der gør at du skal tænke dig ekstra godt om før du snapper
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4193516e_0.jpg
 Foto: AOP

Det sociale medie Snapchat har efterhånden et sollidt tag i mobilbrugere over hele verden. I oktober anslog man, at omkring 100 millioner bruger appen dagligt.

Det, der i bund og grund gør Snapchat anderledes end andre sociale medier er, at indholdet forsvinder igen. Derfor er det oplagt at tro, at man ikke behøver at være forsigtig med hvad man snapper, men sådan er det ikke – slet ikke efter Snapchats seneste ændring.

Den 28. oktober opdaterede Snapchat de betingelser, som alle brugere skal acceptere før de kan bruge appen. I de nye betingelser står der blandt andet:

- Du giver Snapchat en verdensomspændende, vedvarende, royalty-fri, underlicenseres, og overdragelig licens til at opbevare, lagre, bruge, vise, reproducere, modificere, tilpasse, redigere, offentliggøre, skabe afledte værker fra, offentligt udføre, udsende, distribuere, syndikere, fremme, udstille, og offentligt vise indholdet i enhver form og i enhver og alle medier eller distributionsmetoder (nu kendt eller senere udviklet). Vi vil bruge denne licens til det begrænsede formål at drive, udvikle, levere, fremme og forbedre Tjenesterne; forskning og udvikling af nye; og stille indhold indsendt via Tjenesterne til rådighed for vores forretningspartnere for syndikering, udsendelse, distribution eller offentliggørelse uden for Tjenesterne.

Det betyder kort og godt, at du giver Snapchat og deres partnere ret til at bruge alle dine snaps som de vil. Det gælder uanset om du sender uskyldige snaps af din kat, eller vil forkæle kæresten med et frækt billede.

Vil de nye betingelser påvirke, hvordan du bruger Snapchat? Deltag i debatten på vores Facebook-side.

Hvis du ikke er blevet skræmt væk fra Snapchat nu, kan du blive venner med SE og HØR. Tilføj brugeren seoghoerdk eller scan billedet herunder

https://imgix.seoghoer.dk/seoghoerdk_-_snapchat.jpg
https://imgix.seoghoer.dk/sh-cta_wild.png

Sponsoreret indhold