Kendte7. maj 2015

Kammeraterne hylder Alexander: Nåede aldrig at blive konfirmand

Se det rørende billede lige her
Af af
Alexander nåede aldrig at blive konfirmand - men vennerne har ikke glemt ham
Alexander nåede aldrig at blive konfirmand - men vennerne har ikke glemt ham
 Foto: Privat



I disse uger fejrer tusindvis af unge mennesker landet over, at de træder ind i de voksnes rækker.

Men for en konfirmandklasse i Frederiksværk er konfirmandtiden også præget af en mørk og trist historie. For én af klassekammeraterne nåede aldrig at opleve den store dag. Han nåede aldrig at træde ind i de voksnes rækker, opleve Blå Mandag eller få sig en uddannelse.

Alexander Pedersen blev kun 13 år. Han mistede livet på tragisk vis, da han i november 2013 blev kørt ned af en spritbilist, da han cyklede igennem hjembyen Frederiksværk.

Men vennerne til den unge fyr har ikke glemt deres elskede klassekammerat. Da de 3. maj var blevet konfirmeret, lagde kammeraterne fra 8.B på Enghaveskolen i Frederiksværk vejen forbi Alexanders grav - iført deres fineste kjoler og jakkesæt.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d0c9ae9015794dd8be1f2080b3cd6ddb.jpg



Og her fik de taget et billede, der hylder deres døde klassekammerat.

Det rørende billede har Alexanders moster nu valgt at dele på Facebook - de fortjener nemlig at blive anerkendt, fortæller en rørt moster:

- Hej alle herinde ... Jeg bliver nødt til at dele dette billed med hele Danmark, og det bedste sted er hos en super radiostation ... Disse unge mennesker og de to lærere, fortjener stor respekt for dette billede ... På gravstenen som er formet som et hjerte står Alexanders navn ... Han mistede livet den 18.11.2013 kun 13 år gammel pga en spritbilist, skriver mosteren på Facebook og tilføjer:

- Hans klasse 8.B. på Enghaveskolen i Frederiksværk, blev søndag den 3 Maj 2015 konfirmeret, og på deres store dag valgte de at få taget dette smukke billede sammen med Alexander. De har virkelig rørt familien ... Og det betyder så meget for os at de stadig tænker på ham ... VÆR SØD AT ANDERKENDE DEM I RADIOEN, de fortjener det ...
Mvh Malene Nielsen ( Alexanders moster ).

Sponsoreret indhold