Kendte1. april 2023

Kaley Cuoco jubler: Er blevet mor

Hollywood-stjernen Kaly Cuoco har født sit første barn
Kaley Cuoco skal være mor.
Kaley Cuoco skal være mor.
 Foto: Ritzau Scanpix

For to dage siden fik Kaley Cuoco et skud lykke af en anden verden. Skuespilleren fødte nemlig sit barn første barn.

Det blev en pige, og hun har allerede fået et navn.

Det afslører den nybagte mor på Instagram.

- Må jeg introducere Matilda Carmine Ricje Pelphrey vores livs lys, jubler hun i opslaget.

- Vi er overlykkelige og meget taknemmelige for dette lille mirakel, fortsætter hun og sender samtidig en kærlighedserklæring til barnets far Tom Pelphrey.

- Jeg troede ikke, jeg kunne blive mere forelsket i dig, men det er jeg.

Og erklæringen bliver gengældt, for den nybagte far er akkurat lige så hårdt ramt af lykke og har ligeledes postet et skønt billede af den lille familie på Instagram.

- Mit hjerte er fuld af kærlighed og taknemmelighed for dette lille mirakel, skriver han om den lille ny og retter derefter opmærksomheden mod Kaley.

Kaley Cuoco og Tom Pelphrey
Kaley Cuoco, 37, bar en smuk lilla Vera Wang-kjole.
 Foto: Ritzau Scanpix

- For evigt taknemmelig for min soulmate og bedste vens styrke og mod. Du er helt utrolig, lyder de store ord.

Skuespillerparret kan udover at fejre, de netop er blevet forældre, ligeledes fejre, at de har været sammen i et år.

I maj sidste år bekræftede ”Big Bang Theory”-stjernen, at hun og Tom var faldet pladask for hinanden.

Kort forinden proklamerede hun, at hun efter to forliste ægteskaber aldrig skulle giftes igen. Nu har hun i stedet fået et barn med sit livs kærlighed.

Sponsoreret indhold