Kendte15. februar 2021

Kaley Cuoco efter Golden Globe nominering: Frygtede folk ville hade serien

Den 35-årige skuespillerinde var meget i tvivl, om hun taget det rette valg, da hun sagde ja til at spille hovedrollen i HBO-serien - og være produceren bag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kaley_cuoco.jpg
 Foto: MEGA

”The Big Bang Theory”-skuespillerinden Kaley Cuoco var overbevist om, at hendes fans ville hade HBO-serien ”The Flight Attendant”, der havde premiere på streamingtjenesten sidste efterår.

Nu er serien dog blevet nomineret til hele to Golden Globes.

- Det eneste, der har gået gennem mit hoved de sidste tre et halvt år, siden jeg læste bogen, er; ”Åh Gud, begår jeg lige nu en stor fejltagelse?”, fortæller Kaley Cuoco i et interview med Matt Webb ifølge Daily Mail.

Skuespillerinden, der desuden også agerer producer på serien, var oprigtigt i tvivl om, hvordan seerne ville tage imod den otte episoder lange første sæson.

- Vil folk elske det? Vil de hade det? Åh Gud, det her er noget lort, hvad er det jeg laver?, fortæller hun, at hun konstant tænkte under processen.

Tvivlen kom dog også til Cuoco netop fordi, hun agerede producer på serien.

- Når man er producer, så ved du bare alt for meget, du ser alle problemerne og udfordringerne. Når du blot er skuespiller, så kan du stå op og vade direkte ind, gøre dit arbejde og så tage hjem igen og så se resultatet til sidst.

Men det at hun i stedet denne gang så hele processen fra ide til færdigt produkt, gjorde oplevelsen ”så meget bedre”, fortæller hun.

I dag sætter hun særligt pris på seriens genre, og at den hverken kan kategoriseres som drama, komedie, sørgelig eller glad – men at det i stedet er en stor pærevælling.

Artiklen fortsætter under opslaget

https://imgix.seoghoer.dk/mega706844_001.jpg
 Foto: MEGA

Kaley Cuoco fotograferet under optagelserne til HBO-serien. Foto: MEGA

Trods en lang, svær proces og masser af tvivl, ja, så kunne Cuoco altså glæde sig over, at serien, og hendes rolle som den alkoholiserede stewardesse Cassie, indkasserede hendes allerførste Golden Globe nominering.

Du kan se stjernens reaktion på nominering i videoen herunder:

Sæson to på vej?

Den store succes fik da også fans af serien til hurtigt at stille spørgsmålet, om der ikke ville komme en sæson to.

Det kan skuespillerinden nu bekræfte, men at de dog er langt fra at være i gang med processen, så seerne må væbne sig med tålmodighed.

- Vi har kun lige fået samlet vores forfattere, så vi har indtil videre ingen historie eller viden om, hvordan serien skal fortsætte, fortæller hun og afslører alligevel lidt om den kommende sæson:

- Men i forhold til Cassie, så vil der være fokus på, at hun vil prøve at leve livet som ædru. Men som vi jo allerede ved, er hun meget utålmodig, så det hun tror vil være supernemt er tværtimod supersvært.

Hvornår sæson to forventes at have premiere, vides endnu ikke.

Sponsoreret indhold