Kendte10. oktober 2020

Kærlighed ved første kage: Sådan blev Emil og Caroline fra ”Den store bagedyst” kærester

Denne sæson af ”Den store bagedyst” byder ikke længere kun på flotte mesterværker og knap så vellykkede udfordringer, men også på kys og kærlighed mellem årets to yngste deltagere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I aftenens andet program af ”Den store bagedyst” skete der pludseligt noget uventet.

For da den 21-årige Emil fik stor ros for sin mesterværks-lagkage, så kunne den 19-årige Caroline ikke dy sig og plantede et stort kys på hans smilende læber.

Til seernes store overraskelse.

Men for Emil kom det bestemt ikke som nogen overraskelse, de to var nemlig aftenen forinden blevet enige om, at de skulle være kærester. Det fortæller parret til SE og HØR.

- Jeg blev bare så stolt, og jeg troede ikke, at de filmede. Men det gjorde de så, griner hun, da SE og HØR fanger hende over telefonen.

Mere end bare kage

Det viser sig nemlig, da de to og en håndfuld af de andre deltagere tog på chokoladefestival i marts måned, at de to havde meget mere end blot kage tilfælles.

- Festivalen var en dag i passionens tegn, en passion for bagning og chokolade, og så kørte samtalen bare, og så fik vi også snakket om musik og tegninger, og så fik vi nok begge øjnene op for, vi havde mange små ting tilfælles, fortæller Emil.

- Efterfølgende begyndte vi at skrive og ringe sammen, og så var det meget naturligt at gå fra at være venner til at have noget og så være kærester, uddyber Caroline.

Der gik da heller ikke lang tid fra chokoladefestivalen, før parrets bagedyst-kollega Wissam hentydede, at de to kunne være det perfekte par, og det var lige dét skub, de to unge turtelduer havde brug for.

- Vi opdagede, vi havde mange ting tilfælles, og vi er meget enige på et grundlæggende plan, men vi kan også godt diskutere, fortæller Caroline og understreger, at hun selv var mest fremme i skoene, selvom Emil formåede at stjæle spørgsmålet, da hun aftenen inden det store mesterværk i program to, ville spørge om de to skulle være kærester.

https://imgix.seoghoer.dk/emil_og_caroline.jpeg
 Foto: Privat

Parret faldt hurtigt for hinanden og kunne ikke dy sig under optagelserne til det andet program i dette års sæson af "Den store bagedyst". Foto: Privat

Hver gang de skulle optage nye afsnit til DR-programmet, så var det da heller ikke alle hotelværelserne, der blev brugt, afslører Emil grinende.

- Der var altid ét, der ikke blev brugt – undskyld DR.

Kærlighed i konkurrence

Selvom parret fandt sammen inden optagelserne til dette års sæson af ”Den store bagedyst” overhovedet gik i gang, så blev de dog meget hurtigt enige om, at forholdet altså måtte komme i anden række.

- Vi vidste begge godt, at bagedysten var i første række, det var jo vores mål, men vi vidste også godt, at forholdet ville lykkedes uafhængigt af bagedysten, og at det bare var en bonus, vi fik det med også, fortæller Emil, mens Caroline også så glæden i at have et ekstra element tilføjet forelskelsen.

- Det er mega fedt, at der kan være konkurrence i et forhold, for jeg ville jo gerne slå ham, men jeg ville også gerne have ham med hele vejen, så det var et fedt element, for man ønskede lige så meget, at det skulle gå godt for den anden.

Selvom det endnu ikke vides, hvor langt Caroline eller Emil kommer – så danner de to i dag fortsat par.

Og til de nysgerrige og bagedystglade seere, så afslører Caroline, at der vil være endnu flere små søde øjeblikke mellem det nyforelskede par at se frem til.

Sponsoreret indhold