Kendte31. maj 2017

Turtelduer: Kærlighed overvinder alt

Aids har ikke svækket deres kærlighed til hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kys.jpg
 Foto: All Over Press
Papegøjerne Lemon og Indi er kærester mod alle odds. De lider begge af Psittacine beak and feather disease (Pbfd).
Pbfd er en virusinfektion som rammer fuglenes næb og immunforsvar og som får dem til at tabe alle fjerene. Pbfd kaldes også blot fugle-aids. Men sygdommen har ikke dæmpet de to turtelduers kærlighed til hinanden. Til daglig bor de i varme omgivelser i West Palm Beach i Florida hos Fabiana og hendes mand Guillermo og deres tre børn. - Vi fik dem begge for tre år siden, og de har været uadskillelige lige siden. Da de flyttede ind, så de sunde og raske ud og var meget aktive, fortæller Fabiana. Men en dag skete der noget. - Lemon begyndte - uden at vi kunne finde en åbenlys årsag - at tabe sine fjer. Vi tog hende til dyrelægen, hvor de testede hende for Pbfd. I løbet af to måneder tabte hun alle fjerene og er i dag helt nøgen, siger Fabiana. Indi har alle sine fjer endnu, men er stadig stjerneforelsket i Lemon, selv om hun ser noget anderledes ud. - Han vil gøre alt for at beskytte hende. Hvis hun er trist viger han ikke fra hendes side, og han bevæger sig aldrig langt væk fra buret, fordi han ved, at hun ikke kan flyve, fortæller Fabiana til Daily Mail. Og Lemon begynder at skrige højt, hvis hun ikke kan se Indi. Lemon har et varmeapparat i buret og har også fået tøj af sine mere end 21.000 følgere på Instagram. Indi putter sig ofte helt tæt op af Lemon og er begyndt at made hende. For nylig er de to papegøjer begyndte at efterligne deres ejere, når de siger 'jeg elsker dig'. Fabiana er glad for den støtte, de får fra hele verden, men vigtigst er Indis opbakning. - Jeg er overbevist om, at Indis kærlighed er med til at give hende energi og kræfter til at fortsætte med at kæmpe mod sygdommen, siger Fabiana. Se galleri med de to turtelduer herunder:

Lemon og Indi, aids-smittede fugle, maj 2017

Se opslag på Lemons Instagramprofil, hvor hun har en fin kjole på:

Sponsoreret indhold