Kæresten er 49 år ældre: Jordon Hudson sender stikpille

Der er sagt og skrevet meget om Jordon Hudson og Bill Belichicks forhold.
Mest, fordi hun er 24 år gammel, mens han er 73.
Det er dog ikke noget, der lader til at gå den unge cheerleader på. Hun har brugt nytåret på at sende en stikpille afsted til dem, der kritiserer forholdet.
Hun har repostet sit nytårsopslag fra 2024, hvor hun og Bill Belichik - den mangeårige NFL-træner, der har hele otte SuperBowl-sejre - ses skåle.
Her får hun også meget klart fortalt, hvad hun mener om kritikerne.
- Intet ændrede sig for os i 2024 bortset fra "offentlighedens viden"; men på en eller anden måde ændrede alt sig alligevel. Vi kører på 4. kalenderår. Jeg kan ikke vente med at tage jeres slag i 2025. Bliv ved med at svinge, tastaturkrigere. Jeres illusion om retfærdighed styrker kun min autenticitet, skrev hun dengang.
Og det lader altså til, at det budskab ikke har ændret sig i løbet af det forgangne år.
Bill Belichik har ikke sagt alverden om forholdet, men tilbage i april blev han interviewet af CBS. Her var Jordon Hudson dog også i studiet, og hun brød ind ved flere af spørgsmålene.