Kendte30. september 2023

Kæmper om børnene: Sophie Turner indleverer sit "bevis" mod Joe Jonas

"Game of Thrones"-stjernen Sophie Turner vil have sine to små piger med hjem til England, og nu har hun taget første skridt i kampen mod eksmanden Joe Jonas
Skilsmissen mellem Joe Jonas (tv.) og Sophie Turner (th.) er ikke gået stille for sig.
Skilsmissen mellem Joe Jonas (tv.) og Sophie Turner (th.) er ikke gået stille for sig.
 Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Afsløring: Det sagde Sophie Turner om Joe Jonas på de mystiske optagelser

Ægteskabet mellem den 34-årige popstjerne Joe Jonas og den 27-årige skuespiller Sophie Turner eksploderede tidligere på måneden efter en længere periode med massive skilsmisserygter.

Siden da er det ikke gået stille for sig - blandt andet fordi de to kendisser nu er gået ind i kampen om, hvem der skal få lov til at bestemme, hvor børnene skal bo.

Dronningen af Norden vil nemlig have eksparrets to små piger med hjem til England, mens Jonas Brothers-stjernen hellere vil blive boende i USA.

Nu er der dog noget, der tyder på, at Sophie Turner har en række gode kort på hånden.

Ifølge RadarOnline har "Game of Thrones"-stjernen smidt et es ind i den juridiske kamp, som skal bevise, at Joe Jonas helt frem til tidligere på sommeren havde planer om, at hele familien skulle flytte til England.

Sophie Turner og Joe Jonas har to børn sammen.
Sophie Turner og Joe Jonas har to børn sammen.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Parret har nemlig tidligere overvejet at købe et hjem i Wallingford, Oxford. I den forbindelse skrev Jonas-brormanden et brev til husets ejer i et forsøg på at overbevise personen om at sælge. Og det er altså dette brev, som Turner nu har overleveret til sine advokater.

'Da min hustru og jeg besluttede, at vi ville tilbringe mere tid i Storbritannien og lede efter et permanent hjem, udtrykte vores ældste datter tre urokkelige krav: at have høns, en pony og et Wendy-hus,' skriver Joe i brevet og fortsætter:

'Selvom mange af de huse, vi så på, opfyldte disse kriterier, så oplevede vi øjeblikkeligt en følelse af magi, som vi ikke havde følt før, da vi drejede om hjørnet og fik øje på de charmerende blå skodder, der prydede det.'

I brevet lover Joe Jonas desuden, at parret ikke havde de mindste planer om at lave om på husets design, og at svigerfar, Sophie Turners far, var imponeret over haven.

Sophie Turner og Joe Jonas mødte hinanden på Instagram, hvor Jonas var den, der tog det første skridt. 
Sophie Turner og Joe Jonas mødte hinanden på Instagram, hvor Jonas var den, der tog det første skridt.
 Foto: sophieturner/instagram

'Min svigerfar er en utrolig ivrig gartner, og han var også meget imponeret over din køkkenhave - en meget vigtig godkendelse.

Afslørende optagelser

Selvom alt lod til at være fryd og gammen for parret tidligere på sommeren, og det kom derfor som noget af en overraskelse for fans, at parret pludselig skulle skilles.

Det var eftersigende en række afslørende optagelser, der fik bægeret til at flyde over for Joe Jonas.

Tidligere på ugen kom det nemlig frem, at han skulle have overhørt sin hustru tale negativt om ham.

Joe Jonas og Sophie Turner har sammen to døtre. Parret blev kærester i 2016, og i 2019 blev de gift - både i Las Vegas og senere i lidt mere glamourøse omgivelser i Frankrig.

Sponsoreret indhold