Kendte 17. december 2019

Kæmpe "Tinka"-drama: Nu undskylder TV 2

De seneste dage er der udbrudt regulær krise i Danmark, fordi flere forældre og børn er gået forgæves efter deres længe ventede Tinka-nissehue. Nu undskylder TV 2, der kalder sagen ”ærgerlig”
(Foto: TV 2)

Julen er lige om hjørnet, og man skulle derfor tro, at julefreden så småt var ved at sænke sig over landet. Desværre er det lige det modsatte, der gør sig gældende.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er nemlig udbrudt regulær krise blandt forældre og børn – og det hele skyldes den såkaldte Tinka-nissehue.

Nissehuen – der minder om en almindelig nissehue blot uden den hvide kant og kvast – var nemlig gratis til alle børn, der enten havde været så heldige at få en hue-kort eller have farvelagt den seddel, der følger med TV 2’s lågejulekalender.

[node:aller-poll]

Men der var ikke nok huer! Og det betød, at flere forældre og deres børn er gået forgæves til stor ærgrelse.

Nu undskylder TV 2 så de manglende huer:

- Efterspørgslen efter lågekalenderen, nissehuer og samlekort har været større end forventet. Derfor er vi – trods en væsentligt øget produktion af blandt andet huer – kommet i den situation, at en del børn og forældre har måtte gå forgæves efter de nissehuer, som Ford har udleveret, så længe lageret rakte, til børn med en farvelagt tegning fra lågekalenderen eller et huekort, siger Jacob Fischer-Nielsen, Head of Branded Content hos TV 2, til TV 2. 

Han tilføjer, at også Ford, der udleverede huerne, er ærgerlige over situationen:

- Det ærgrer os selvfølgelig, og vi ved, at det også ærgrer hos Ford, som har gjort et stort arbejde for at fordele de resterende huer til de steder, hvor efterspørgslen har været størst.

Den populære hue, der altså minder om en almindelig nissehue blot uden den hvide kant og kvast, er ellers blevet fremstillet i 50.000 eksemplarer, hvilket er to og en halv gange så mange som i 2017, hvor Tinka-julekalenderen sidst blev vist i tv.

Men de 50.000 huer var altså tilsyneladende ikke nok – og derfor er flere børn gået forgæves. Efterspørgslen har endda været så stor, at flere nu har sat den røde Tinka-hue til salg for høje beløb på Den Blå Avis.

 

Sponsoreret indhold