Kendte20. januar 2021

Kæmpe skandale: Skuespillerinde hyrede rugemødre – så fortrød hun

Den populære kinesiske tv-stjerne, Zheng Shuang, 29, bliver beskyldt for at forlade to små børn, som hun gennem rugemødre har fået sammen med sin tidligere kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210118-142940-7-1920x1439we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

En ung kinesisk skuespillerinde har fået det meste af verden til at spærre øjnene op, efter hun først har klaget sin nød over, og derefter efterladt, to børn, der er kommet til verden ved hjælp af rugemødre.

Det skriver blandt andre Daily Mail.

Shuang – der er bedst kendt fra den kinesiske rom-com ”Love O20” – hyrede i første omgang en rugemor i henholdsvis Colorado og Nevada, men ved de to små børns fødsler var tv-kendissen og hendes kæreste, produceren Zhang Heng gået fra hinanden.

Og så er gode råd åbenbart dyre.

- EFTERLAD DEM

Siden er det nemlig kommet frem, at Zheng Shuang – og resten af hendes lige så frustrerede familie - på hemmelige optagelser udtrykker ærgrelse over, at graviditeterne ikke blev standset, men at løsningen må være, at efterlade dem på hospitalerne.

- Spørgsmålet er nu, hvad vi stiller op med børnene, lyder det fra skuespillerindens far på optagelserne, før han fortsætter:

- Vi har diskuteret… At vi ikke vil have dem. Efter bruddet er der ingen, der kan opfostre dem. Efterlad dem på hospitalet.

Herefter er Hengs familie afvisende overfor idéen.

Shuang skulle desuden under desperate telefonopkald have tryglet de to rugemødre til at få en abort, til trods for at de på daværende tidspunkt var i 7. måned af deres graviditet.

Fødselsattester fra de to amerikanske delstater viser, at parret gennem disse rugemødre ganske rigtigt fik en lille dreng den 19. december 2019, og en lille pige den 4. januar i fjor.

To uskyldige liv

Zheng and Zhang er registreret som forældre til dem begge to. De gik fra hinanden i december 2019.

Børnene befinder sig stadig i USA, hvor Shuangs ekskæreste, Heng, tager sig af dem. I mellemtiden er hende, der skulle have været deres mor, rejst tilbage til Kina, som havde den lille familieforøgelse været et simpelt fejlkøb, og ikke – ja, børn.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/esahecnxuaa6bw5.jpg
 Foto: Twitter

Zhang Heng med parrets to børn, som skuespillerinden har efterladt i USA - indtil for nylig var det en stor hemmelighed, at hun var mor (Foto: Twitter)

Den skandaliserede stjerne er selvsagt ikke populær hos eks’en, der på Weibo – det kinesiske svar på Twitter – fortæller, at han i over et år nu har været strandet i USA, fordi han og familien er nødt til at ”tage vare på og beskytte to små uskyldige liv.”

Opslaget har Zhang Heng følt sig nødsaget til at lave, da han på diverse sociale medier beskyldes for både at have lånt penge i sin ekskærestes navn, samt at have flygtet, da han ikke var i stand til at betale tilbage.

Hele denne rugemor-skandale, samt optagelserne, har nu fået modehuset Prada til at droppe samarbejdet med den 29-årige tv-stjerne, Zhang Shuang. Hun nåede kun at være kampagnemodel for det eksklusive mærke i ni dage.

Sponsoreret indhold