Kendte18. april 2020

Kæmpe karantæne-banko: Komikere udlodder det, du lige går og drømmer om

I aften på TV2 kan du få fingre i fede præmier sammen med Melvin Kakooza og Mark Le Fêvre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/banko_med_mark_og_melvin.png
 Foto: TV2 / Metronome Productions

Savner du at gå til banko og vinde præmier lige som i de gode gamle corona-fri dage? Eller sidder du derhjemme og er ved at løbe tør for lockdown-lækkerier, så er der hjælp at hente, når TV2 lørdag aften blænder op for Banko med Mark og Melvin.

De to komikere Melvin Kakooza og Mark Le Fêvre indkalder nemlig til fællesbanko - hjemme fra stuerne.

Er man en af del heldige vindere, der får lagt rækker - eller måske endda fuld plade - og kommer gennem til de to værter, så kan man vinde skræddersyede pakkeløsninger, lyder det fra TV2.

Præmierne varierer i værdi fra 1000 til 3000 kr. Lige som man kan være heldig at vinde abonnementer til TV2 Play eller gaver fra Gavefabrikken.dk.

"Er du en af de få, som kommer igennem til studiet, vinder du et gavekort til et sted, du selv vælger. Måske er det din frisør eller lokale cafe eller restaurant, fiskehandler eller skobutik, du glæder dig til at besøge igen – du bestemmer," skriver TV2 på deres hjemmeside.

Det er også her, du skal hente dine banko-plader for at være klar til at spille med i aften klokken 19.55 på TV2 eller TV2 Play.

Sponsoreret indhold